Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Mudrede kompromiser

Den »grund-stemning« risikerer­ fortsat at medføre et nej fra SPDs basis.
Den »grund-stemning« risikerer­ fortsat at medføre et nej fra SPDs basis.

På søndag har de lovet hinanden at være færdige.

Regeringsforhandlingerne i lyntempo mellem CDU/CSU slutter efter planen senest på søndag. Dog med to reservedage i næste uge, hvis det skulle blive nødvendigt.

Og det er der en del, der tyder på. Det helt store spørgsmål er fortsat, om CDU og CSU i sidste øjeblik vil give SPD en enkelt større indrømmelse eller to for at overbevise SPDs­ bagland efterfølgende. Modsat de konservative, der blot skal have opbakning i deres respektive hovedstyrelser, har SPD for længe siden besluttet, at regeringsgrundlaget skal til intern folkeafstemning i partiet. Samtlige godt 440.000 medlemmer kan stemme ja eller nej. Og den interne kamp for et ja eller nej er hård i partiet.

GroKo-modstanderne har en kampagne i gang, der opfordrer borgere til at melde sig ind i SPD blot for at stemme nej. En meget tvivlsom fremgangsmåde. Det er politisk dybt uetisk, hvis folk kan melde sig ind en mandag, for om tirsdagen at stemme nej og så melde sig ud igen om onsdagen.

Det er politisk teater, som GroKo-modstanderne med ungdomspartiets formand, JUSO-chef Kevin Kühnert, her har gang i. Når man på den måde aktivt opfordrer folk til at deltage i et taktisk politisk spil, øger man næppe befolkningens tillid til politikernes i forvejen omdiskuterede troværdighed.

Om partiets basis ender med at stemme ja, afhænger i høj grad af, at man når frem til et regeringsgrundlag med nogle tydelige og nemt kommunikerbare politiske fremskridt set med en socialdemokrats øjne. Denne uge nåede parterne til enighed om et kompromis i den meget følelsesladede debat om flygtninges ret til familie-sammenføring.

CSU er i Bayern voldsomt presset af AfD, der fik et betydeligt antal stemmer i mange valgkredse ved forbundsdagsvalget i september. Med et landdagsvalg lige rundt om hjørnet i Alpe-forlandet har CSU derfor lagt sig på en hård udlændingelinje. Her er familiesammenføringerne et næsten forkætret emne.

Desværre helt forståeligt. Flygtninge-mønstret har i rigtig mange tilfælde handlet om, at en far eller en søn ud af en familie er flygtet i forvejen. Og når denne ene person så får tildelt tålt ophold, melder sig det medmenneskeligt set helt indlysende ønske hos den enkelte om at få hele sin familie hertil. Derfor har de udlændingekritiske partier let spil, når der igen og igen hævder, at et flygtningetal på for eksempel 100.000 stiger til det femdobbelte, når familien også har fået lov at komme hertil.

Det er for såvidt korrekt. Udfordringen består i, om denne »trafik«, som den negativt værdiladet ofte betegnes, reelt er et problem fremadrettet. Man er jo nu blevet enige om fremover ikke at ville modtage flere end cirka 200.000 nye flygtninge årligt. Så hvorfor så meget støj om det?

Fordi CDU/CSU for de flygtninge, der allerede er ankommet, vil fravige det indtil nu gældende krav om ret til familiesammenføring for personer på tålt ophold. Frem til sommer er den ret suspenderet, når et flertal i Forbundsdagen torsdag stemmer en fortsæt forlængelse af suspenderingen igennem. SPD stemmer ja til forlængelsen, men er grundlæggende imod. Kompromiset er så, at op imod 1000 hver måned fra august kan få familiesammenføring alligevel. Desuden indføres en lillebitte kattelem i særligt vanskelige tilfælde, de såkaldte »Härtefälle«. Det er muligvis kompromisets mulige kunst. Men hvad signalerer et så mudret kompromis udadtil: At en kommende GroKo igen agerer på den mindste fællesnævner fremfor samlet at fremstå som en innovativ og stærk regering. Og dén grund-stemmning risikerer fortsat at medføre et nej fra SPDs basis.

kommentar
deling del

Skriv et svar