Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: I modvind og medvind

Torsdag klokken 11 starter en proces, hvis udgang vi ikke kender.

SPD indleder midt i sin pludseligt genopståede magtposition tre dages partikongres i messecenteret CityCube i Berlin-Charlottenburg. Og kongressen vil som det første at tage fat på det væsentlige og dybt konfliktfyldte. SPD-formand Martin Schulz holder sin store landsmødetale torsdag middag. Her vil han argumentere for, hvorfor han først afviste ethvert tænkeligt regeringssamarbejde. Det skete meget markant og demonstrativt allerede umiddelbart efter, at valglokalerne var lukket den 24. september. Med historisk dårlige 20,5 procent opbakning til de tyske socialdemokrater var det også det eneste logiske at gøre. Men nu er Schulz vendt på en tallerken.

Eller er han? For lytter man nøje til, hvad han reelt har sagt og gjort de seneste dage, så prøver Schulz ikke at overbevise sit partis græsrødder om blot igen at indgå i en GroKo henover midten med CDU/CSU.

Nej, Schulz taler om »ergebnisoffene Gepräche«. Åbne samtaler, hvor resultatet ikke på forhånd er givet, herunder hvilken regeringskoalition det så måtte ende med. Alle går ud fra, at det ender med en tredje omgang med Merkel for bordenden og Schulz og SPD som juniorpartner.

Og lige præcis det scenarie har ingen opbakning i det socialdemokratiske bagland. En meningsmåling i tirsdags i Der Spiegel viser, at der blandt SPDs medlemmer ikke er flertal for igen at indgå i en GroKo, som vi kender den. Blot 28 procent kan acceptere det, mens næsten 57 procent foretrækker, at SPD forbliver i opposition og blot tolerer en mindretalsregering. Kun 13 procent af partiets basis ønsker nyvalg.

Og det er præcis partiets basis, der har det altafgørende ord at sige ved afslutningen af de endnu mere langtstrakte regeringsdannelses-forløb end de to måneder, Jamaica-partnerne spildte hinandens og vores tid med.

Martin Schulz skal på partikongressen i CityCube i Berlin forklare, hvordan han vil håndtere eventuelle regeringsforhandlinger med CDU. (Foto: Kay Nietfeld/dpa)

Martin Schulz skal på partikongressen i CityCube i Berlin forklare, hvordan han vil håndtere eventuelle regeringsforhandlinger med CDU. (Foto: Kay Nietfeld/dpa)

Schulz har erklæret ved forhandlingernes begyndelse, at SPDs menige medlemmer skal stemme ja eller nej i en urafstemning til et eventuelt kommende regeringsgrundlag. Derfor kan de mange tvivlere internt i partiet for så vidt tage det roligt torsdag i Berlin. SPD lader sig ikke tvinge ind i et tvangsægteskab med udsigt til endnu en skilsmisse om fire år kombineret med en fornyet vælgermæssig blodtud.

Schulz kan torsdag skitsere mulighederne og appellere til, at et gammelt folkeparti som SPD selvfølgelig bør påtage sig sit ansvar, hvis landet ikke kan regeres på andre måder. Andre vil derimod tordne imod regeringsforhandlinger med kansler Merkel og de genstridige bayrere. Det bliver spændende at se, om SPD åbent tør diskutere alternativerne.

Forbundsdagens mangeårige formand og SPD-næstformand, Wolfgang Thierse, er en af dem, man venter på i spænding.

Thierse har som respekteret »grand old man« et helt andet forslag. Det er at skifte »land« fra Jamaica til Kenya. Det afrikanske lands nationalflag indeholder farverne sort, rød og grøn. Thierse mener, at en fornyet GroKo er vejen til SPDs undergang. Folket har givet både SPD og CDU store smæk ved valget. Svaret er derfor at finde på noget nyt. En Kenya-koalition sammen med De Grønne er ikke noget, mange taler om eller tror på. Blandt andet fordi CDU/CSU og SPD har flertal alene. Pointen er en anden.

De Grønne og CDU kom under de strandede Jamaica-forhandlinger så tæt på hinanden som aldrig før. Merkel, som den midtsøgende politiker hun er, vil gerne indgå store nationale klimareformer og andet grønt arvegods. Det er en spændende tanke med en sådan historisk nyskabelse, som vil kunne sætte nye aftryk. Men i første omgang gælder det den interne debat i SPD.

kommentar
deling del

Skriv et svar