Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Minijobs og mindsteløn

Hvordan, man politisk kan blive ved med ikke at ville behandle arbejdstagere mere fair og lige, forbliver en gåde.

Hverken i Danmark eller Tyskland fungerer arbejdsmarkedet perfekt. Men der er vel ingen gode argumenter for at gøre noget, der ligefrem er kontraproduktivt. For det er konsekvensen, når man ikke tænker ændringer helt igennem. Det kan kun hilses velkomment, at den tyske mindsteløn, der blev indført per lov fra januar 2015, er blevet hævet. Fra oprindelig 8,84 euro i time til nu 9,19 euro. Vi lader stå et øjeblik, om omregnet 69 kroner i timen er en værdig mindsteløn. Men det er i hvert fald uigennemtænkt, når en stor gruppe arbejdstagere nu rammes af denne forhøjelse.

I Tyskland har man den særlige konstruktion med de såkaldte mini- eller 450 euro-jobs. Beskæftigelsesforhold, der er skatte- og socialforsikringsfrie og dermed helt afgjort er interessante for enhver arbejdsgiver. Og i nogle tilfælde på grund af det ligeså komplekse tyske skattesystem også kan være interessante for en arbejdstager. Eksempelvis i de situationer, hvor det i det fortsat mere patriarkalske tyske samfund, samlet set ikke kan svare sig for en ægtefælle (læs: typisk kvinden i forholdet) at gå op i tid og tage imod et regulært fuldtidsjob, der skal svares skat og sociale udgifter af. At de her kvinder, eller deres mænd, så negligerer, at kvinder dermed også stilles væsentligt ringere, når pensionens størrelse engang skal opgøres, er en helt anden sag.

Men nu er mindstelønnen altså hævet. Men uden at man samtidig har hævet beløbsrammen for de her 450 euro-jobs. Da det er strafbart for enhver virksomhed at betale mindre end mindstelønnen, falder antallet af timer, de her minijobbere dermed kan udføre. Det er helt godnat, hvis det fører til, at disse lavtlønnede mennesker reelt presses til at yde timerne alligevel, fordi en given opgave ellers ikke kan løses.

I det hele taget er denne konstruktion mere end diskutabel. Virkeligheden er nemlig desværre også, at en lang række arbejdstagere på det tyske arbejdsmarked er tvunget til – ved siden af deres for dårligt betalte hovederhverv – at påtage sig et skattefrit minijob til 450 euro for at få enderne til at nå sammen. Man kan på sæt og vis godt diskutere, om løn og arbejdsforhold på nogle områder er blevet for dyre i Danmark. Fordi et for højt omkostningsniveau reelt kan gå ud over konkurrenceevnen og dermed koste arbejdspladser. Men, hvordan man i Tyskland politisk kan blive ved med ikke at ville behandle arbejdstagere mere fair og lige, end tilfældet er, forbliver en gåde.

kommentar
deling del

Skriv et svar