Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Mindretallet i år 2050

Så man gør fyldest i det nye fællesskab, man selv har tilvalgt­.
Så man gør fyldest i det nye fællesskab, man selv har tilvalgt­.

Sydslesvigsk Forening (SSF) betegner sig selv som det danske mindretals kulturelle hovedorganisation.

»Foreningens formål er at udbrede og pleje det danske sprog, at værne om og fremme dansk og nordisk kultur, at drive folkeligt dansk virke i Sydslesvig«. Derfor skal det blive spændende at se, hvordan også SSF og dets delegerede på landsmødet lørdag vil bidrage med nytænkning.

For den er på vej.

SdU tog for et år siden af egen drift og selvkritisk fat på den vigtige sprogdebat.

Når hjemmesider og indmeldelses-blanketter primært er på tysk og kun symbolsk på dansk, skrider grundlaget. Det er rettidig omhu, når SdU således griber i egen barm.

Om ikke så lang tid skal vi markere 100-året for skabelsen af det mindretal, som vi har kendt siden 1920. 2020 bør ikke kun bruges til at se tilbage på alle de gode resultater, vi med rette kan og skal blive ved med at være stolte af. 100-års-markeringen bør i høj grad også være et nyt skelsår, hvor vi hver især som medlemmer i det danske mindretal bør sætte os nye pejlemærker for, hvor vi så vil hen med vores kære mindretal fremadrettet. Hvilken udvikling kunne vi godt tænke os, vi vil være nået til om en generation i år 2050?
Vi vil fortsat være der, for fødelinjen til vuggestuer, børnehaver og skoler er ubrudt. Vi alle frydes over, hvordan der hele tiden er nye unge mennesker, der trives og udvikles, fordi deres forældre tog den livs-beslutning at melde deres børn ind i vores samfund. Disse unge mennesker lærer langt mere end det danske sprog. For langt de fleste påvirkes de så stærkt også af en kulturel danskhed, at det vil præge disse nye opvoksende generationer for livet.

Men vi ved også, at vi har betydelige udfordringer. Vores mindretal er delvist dys-funktionelt. Vi har så mange måder at leve vore mindretals-liv på, at det i nogen sammenhænge rent faktisk ikke hænger nok sammen.
Derfor skal det herfra hilses varmt velkommen, at Skoleforeningens formand, Udo Jessen i avisen denne uge lagde en ekstra dimension på sprogdebatten.

Vi har ikke kun brug for i højere grad end nu at kunne tale med hinanden på vores modersmål. Vi bør i højere grad også leve et dansk mindretalsliv. Og denne afgørende bevidstgørelse vil Skoleforeningen næste år forsøge at sætte ord og handling på. Bravo.
Her har SSF og alle vi andre også samme mulighed og god grund til at gøre mere og andet end hidtil. Vi taler altid om, at enhver har ret til at melde sig i mindretallet og betegne sig som dansk. Sådan skal det også fortsætte. Ingen kan være interesseret i, at vi lukker os om os selv. Men, for der et stort MEN: Ligesom man i Danmark diskuterer, hvordan man bedre kan integrere nye borgere, således også hos os.

Med en ret til at melde sig ind i et fællesskab, der til enhver tid gerne vil tage imod nye, følger også en pligt til at yde en indsats. Så man gør fyldest i det nye fællesskab, man selv har tilvalgt.

Er det nok, at forældre afleverer deres børn hos os, som vores »system« så i løbet af en skolegang får gjort til nye unge voksne med en god dansk ballast? Mens vel ikke så få af forældrene ikke evner at tilegne sig så meget dansk sprog og kultur, så man med rimelighed og rummelighed over for den enkeltes evner og muligheder kan sige, at vi har at gøre med en person, der er bevidst dansk og dagligt bruger sin nye danskhed aktivt ved siden af ens oprindelige tyskhed?

2020 bør være året for en ny vision, hvor retten til at være med følges til dørs af et mere forpligtende fremadrettet fællesskab i Sydslesvig. Lad os selv definere vejen med konkrete forventninger til hinanden for et fremadrettet mere velfungerende dansk mindretal.

kommentar
deling del

Skriv et svar