Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Mikroskopisk kontrol

Men alle dem, vi er enige om bør stoppes ved grænsen, fanger man ikke på den måde.
Men alle dem, vi er enige om bør stoppes ved grænsen, fanger man ikke på den måde.

Martin Henriksen gør det igen.

Som kommentar til, at dansk politi i løbet af to års grænsekontrol har afvist 5150 personer, udtaler Dansk Folkepartis udlændingeordfører følgende til nyhedstjenesten Ritzaus Bureau: »Det må efterhånden være svært for dem, der har været kritiske over for grænsekontrol at fastholde deres modstand. Det er entydigt i Danmarks interesse, at vi har grænsekontrol, og at vi får mere grænsekontrol.«

Martin Henriksen har ret så langt, at det næsten forekommer ørkesløst at forsøge at argumentere rationelt imod noget, der af mange indlysende grunde er så mange følelser i.

Nej, ingen af os kan argumentere imod, at hvis bare man får stoppet et enkelt forsøg på ny terror i Danmark ved landegrænsen eller i Billund eller Kastrup Lufthavn, så skal det nødvendige gøres for at forhindre det.

Men som vi på denne plads har fremhævet en hel del gange siden den 4. januar 2016, så må det stadig være rimeligt at diskutere fornuften af de valgte virkemidler.

Ja, det lyder overbevisende, at 5150 er blevet afvist. Men ikke, hvis vi ikke kan få at vide, hvor mange af de pågældende reelt havde ondt i sinde mod Danmark. For denne grænsekontrol er dansk storpolitik.

Befolkningen skal foregøgles, at den såkaldte grænsekontrol giver mening. Og det slipper politikerne desværre rigtig godt afsted med. Blandt andet af den årsag, at langt de fleste danskere ikke skal leve med grænsekontrollen.

Ritzaus Bureau oplyser, at politiet i alt har kontrolleret 6,4 millioner mennesker i de to år, grænsekontrollen nu har været genindført. Læg dertil det meget større og ukendt tal af alle os, der blot vinkes igennem igen og igen, fordi vi kører i de rigtige nummerplader, bilen er vasket, eller også har bilisten den rigtige hårfarve og vinkes derfor ikke ind til siden.

Men altså 6,4 millioner mennesker har i løbet af de omtrent 730 dage med grænsekontrol kortvarigt talt med en venlig politibetjent. Det er i meget runde tal 8500 om dagen.

Opgør man det samlede tal over dem, der ikke havde rent mel i posen, på samme måde, har politiet afvist syv personer dagligt. Nærværende lederskribent kender en af dem, der »ikke havde rent mel i posen.«

Manden bor i Flensborg og skulle over til Kollund for at afhente indkøbte møbler. Mandens brøde bestod i, at han af den grund kørte i en lukket varevogn. og så havde han glemt sit tyske »Personalausweis«. Hvor mange «afviste kriminelle» af denne støbning, der indgår i de over to år godt 5000 afviste, oplyses ikke.

Dansk Folkeparti og regeringen bistået af Socialdemokratiet vil fortsætte med at forsvare nytten af unødigt at kontrollere millioner af mennesker, blot fordi uendeligt små promiller af mennesker har glemt et pas. Eller har ondt i sigte.

Men på trods af, at der ikke er flertal i Folketinget for at kigge ind i tallene, så må det herfra fortsat være tilladt at spørge, om der ikke findes bedre og mere effektive metoder.

Hvor meget baglandspatrulje eller yderligere ressourcer til PET kunne man ikke få for de trecifrede millionbeløb årligt, der smides ud på at stoppe så uendeligt få.

Vi, der er lokalkendte, ved jo, hvor nemt man kan krydse grænsen uden om de faste »vinke-igennem-kontrolpunkter«

Allerede før Schengen-aftalen medførte de åbne grænser, var der ulovlige grænsepassager. Medmindre man bygger et hegn a la Ungarn eller lægger miner ud i Flensborg Fjord, vil professionelle kriminelle og terrorister kunne skaffe sig adgang til Danmark. Det vil heller ikke flere bil-nummerplade-scannere ændre på. Jo, de små fisk vil gå i fælden. Men dem, vi alle er enige om at ville stoppe ved grænsen, fanger man ikke med den måde, man nu har arbejdet på i to ineffektive år.

kommentar
deling del

Skriv et svar