Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Mette Bocks gode formaninger

At de fleste i dag ikke vil betegne sig som entydigt danske i mindretallet er på ingen måde kerneproblemet.
At de fleste i dag ikke vil betegne sig som entydigt danske i mindretallet er på ingen måde kerneproblemet.

Det sker ikke så tit, at større danske aviser beskæftiger sig indgående med Sydslesvig. Kristeligt Dagblads serie om grænselandet har været tankevækkende læsning. Flensborg Avis har i tirsdags- og onsdagsavisen fået lov til at gengive to af baggrundsartiklerne. Og i lørdags bragte vi forsidehistorien fra Kristeligt Dagblad. Det var der, at Eva Kjer Hansen vurderede, at hvis udviklingen fortsætter som nu, bortfalder grundlaget for at give den halve milliard kroner i årlig støtte.

Hun blev heldigvis
imødegået af sin ministerkollega, kulturminister Mette Bock. Men Bock kom også med to budskaber, man nok bør lytte til. Det ene var, at mindretallet som sådan mister troværdighed i Danmark, når man kan blive ved med at strides år ud år ind om kompetencer i stedet for at samarbejde. For det andet efterlyste Mette Bock forandring. Citat: »Der er brug for en kædestramning, hvis mindretallet ikke skal udvandes helt. Der bør ganske enkelt stilles klare krav til de tyskere, der i stigende grad vælger danske skoler til deres børn. Forældrene skal lære at tale dansk! Mindretallet er nødt til at blive meget tydelig omkring sproget som en bærende værdi. Ellers risikerer man helt at forsvinde som mindretal.«

Bemærk, at Mette Bock ingen problemer har med, at mindretallet bevæger sig væk fra en national over mod en mere flydende identitet: »Sådan er det i et grænseland«. Kloge ord og kærlig kritik, som vi bør tage til os. At de fleste ikke vil betegne sig som entydigt danske i mindretallet af anno 2018 er på ingen måde kerneproblemet. Selvfølgelig er mange i hjertet også rigtig meget tyske ved siden af det danske, og sådan har det altid været. Men hvordan kan det egentlig være, at vi kun kræver, at den ene forældrepart påtager sig at lære dansk. Hvorfor ikke begge? Er vi ikke lidt for misforstået flinke her? Både over for de enkelte nye tyske forældre. For hvis kun mor tager på danskkursus for at kunne hjælpe lille Lise med lektierne, kommer vi aldrig videre med vores interne samliv i det danske mindretal.

Det kommer fortsat til at foregå alt for meget på tysk. Vi kan år for år producere nok så mange dygtige elever, hvoraf en god del bidrager resten af deres liv i Danmark. Men hvorfor ikke have en vision om at ændre på vores interne samliv i løbet af en generation frem mod 2050? Vi vil inkludere og være åbne og rummelige. Men vi skal altså også turde stille større krav til hinanden. Og som minimum fremadrettet for de nye, der kommer. Fungerende fællesskaber forpligter. Ellers falder samfund fra hinanden.

kommentar
deling del

Skriv et svar