Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Merkels historiske kursskifte

En æra står foran sin mulige afslutning.

Lige siden 1945 har resten af den vestlige verden satset på USA som den afgørende faktor til at sikre freden i Europa. En særdeles klar forbundskansler Angela Merkel har meldt ud, at »Europa er nødt til at tage sin skæbne i egne hænder«. Et udsagn fremsagt efter hårrejsende dage sammen med den amerikanske præsident Donald Trump.

Den måde, den mand agerer på over for resten af verden, om det så var på NATO-topmødet eller G7-mødet på Sicilien, er ikke kun uforudsigelig, men nærmer sig det utilregnelige. Angela Merkel gav udtryk for, at »de tider, hvor vi kunne forlade os blindt på hinanden, de er delvist forbi. Det har jeg oplevet i de sidste par dage.«

Verdenssamfundet kan fortsat håbe på, at Trump ikke når at gøre større skader på magtbalancer rundt om i verden.
Jørgen Møllekær

Den tyske regerings transatlantiske koordinator, CDU-forbundsdagsmedlem Jürgen Hardt, gik et skridt videre og sagde højt, hvad andre tænkte: »Hvad vi har oplevet på de to topmøder svarer hverken intellektuelt eller ud fra USAs potentiale til, hvad man kan forvente af en amerikansk præsident.«

I det lys er Merkels markante sætninger logiske. Men i deres potentielt vidtrækkende konsekvenser et politisk jordskælv af dimensioner. For hvis vi sikkerhedspolitisk ikke længere kan regne med USA, hvad så? Merkel gør det rigtige.

Verdenssamfundet kan fortsat håbe på, at Trump ikke når at gøre større skader på magtbalancer rundt om i verden. Nogle tror, at Trump ikke holder året ud. Jovist. Men det kan man ikke føre politik ud fra. For tænk, hvis Trump holder alle fire år. Eller hvis han endda skulle gå hen og blive genvalgt.

Merkel har vist resolut handling. Hendes udmelding blev mandag af amerikanske medier som for eksempel New York Times udlagt som Europas genfødsel. På bekostning af USA. 
I Danmark tweetede Politikens tidligere chefredaktør, Bo Lidegaard: »Danmark vil snart stå over for en ny sikkerhedsarkitektur i Europa. Tyskland rykker efter valget. Hvad gør vi?«

Danmark bør krydse fingre for Merkels genvalg og derefter knytte endnu tættere bånd til Tyskland, end man allerede har.
Jørgen Møllekær

Sandt er det, at Merkel – hendes genvalg til september forudsat – sammen med den nyvalgte pro-europæiske præsident i Frankrig, Emmanuel Macron, vil agere. Vi kommer til at se et mere aktivt Europa, der agerer mere internationalt. I form af nye tættere samarbejder blandt de EU-lande, der vil være med. Og i form af tættere bånd til nogle af de asiatiske lande, som Trump også har fornærmet i sin korte embedsperiode.

Trumps manglende evner og buldrende facon har sat en bevægelse igang, der – hvis den ikke stoppes inden for et års tid – vil kunne medføre forandringer i forholdet mellem USA og Europa, der vil kunne få følgevirkninger langt ud over Trumps embedsperiode.

Til Lidegaards spørgsmål om, hvad et land som Danmark nu skal stille op, så er opskriften – i hvert fald rent kommunikativt – ret enkel. Danmark bør krydse fingre for Merkels genvalg og derefter knytte endnu tættere bånd til Tyskland, end man allerede har. For Danmark kan sikkerhedspolitisk heller ikke holde til at lægge alt i den amerikanske vægtskål, sådan som man sikkerhedspolitisk har gjort det lige siden 1945. Det har tjent Danmark godt.

Hvis ikke dette Trump-fænomen forsvinder hurtigt igen, er tiden kommet til, at også Danmark bør overveje mulighederne. Set herfra vil der derfor også på grund af Trump være god grund til populært sagt at lære at tale tysk igen i Danmark.
  Vi skal på ingen måde tilbage til det, vi kan huske fra historien. Men på lige fod ny-orientere os over for en tysk partner, der modsat USA fortsat er fuldt tilregnelig. Hvordan det konkret kan ske, er man utvivlsomt allerede i gang med i både Stats- og Udenrigsministeriet.

kommentar 1 kommentarer
deling del

1 kommentar

Skriv et svar