Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Lille skridt frem

Det var bare ikke det, der var i centrum mandag aften. Eller burde have været i centrum.
Det var bare ikke det, der var i centrum mandag aften. Eller burde have været i centrum.

Et lille skridt frem, uden afklaring på om der igen vil vise sig et større skridt tilbage.

Samrådet
for de sydslesvigske organisationer skal roses for en dybt engageret, ganske konstruktiv og langvarig debat mandag aften om, hvorvidt den måde, vi har indrettet det danske mindretal på, er tidssvarende. Men: Man sad alligevel tilbage med en nagende usikkerhed om det nu – igen – ender i det rene ingenting.

Som nærværende
lederskribent hørte debatten, går SSW, SSF, Sundhedstjenesten og SdU ind for at lade eksperter kigge på vores foreningsstruktur. Biblioteket vel også, uden at det blev klart markeret. Men Skoleforeningen og kirken og friserne var skeptiske. Debatten er kørt mange gange før, og de argumenter, som fortalerne og modstanderne fremførte, var også velkendte. Der ligger en styrke i en decentral struktur i Sydslesvig. Fordi den sikrer tæthed til de enkelte brugere og medlemmer. Der er faktisk mulighed for at få indflydelse, hvis man vil engagere sig som menig sydslesviger, om det så er i skolen, kirken, idrætsforeninger, eller hvad det kan være.

Omvendt er der en udtalt svaghed ved konstruktionen. Vi taler ikke nødvendigvis med én stemme der, hvor det udadtil kunne være gavnligt. Og der tales forbi hinanden og kommunikeres på de forkerte tidspunkter med intern splid til følge.

Bekymringen for
at miste nærheden, hvis man forestillede sig, at foreninger fusionerede i nytænkte måder at arbejde på, er bestemt reel, hvis det ender i topstyring og centralisering. Det kan alle vist være enige i. Det var bare ikke det, der var i centrum mandag aften. Eller burde have været i centrum. Det forfriskende nye syn kom Grænseforeningen med som nyvalgt observatør i Samrådet. Det handler ikke om kritisk at evaluere den enkelte organisation. Det handler om at turde stille brede selvkritiske spørgsmål på vegne af hele mindretallet. Hvor god er vores politiske gennemslagskraft, er vi sparsommelige og effektive, har vi folkelige opbakning og intern solidaritet? Og andre relevante spørgsmål. I stedet for at se forhindringerne havde det været dejligt, om den lange debat var nået frem til en fælles erkendelse af udfordringer. Og så se at få dem belyst. Er der noget at være bange for?

kommentar
deling del

Skriv et svar