Single Daily
af

Kirsten Elley

Leder: Op lille Ole

Forskudt mødetid for elever i de større klasser er en praktisk udfordring, der kan løses.
Kirsten Elley

Unge sover for lidt, og forskere fastslår, at søvnvanskelighederne nu er så omfattende, at de kan kaldes et befolkningssundhedsproblem. Depression, fedme og indlæringsproblemer er nogle af de negative konsekvenser, der peges på. Senest i et nyt norsk studie, der omtales på Viden.dk.

Der er ingen grund til at tro, at vores unge i grænselandet opfører sig anderledes end deres 10.000 norske kammerater, der indgår i undersøgelsen. Brugen af elektronik i aftentimerne, skæv soverytme hen over ugen med for få timer i hverdagene og massivt flere timer i drømmeland i weekenden – og heraf problemer med så at komme op igen mandag morgen, er en del af problemet.

De 16-19-årige sover nu i gennemsnit seks timer og 25 minutter på hverdage. Den anbefalede længde hedder otte-ni timer. Forældre til store teenagere vil vide, at det på dette tidspunkt i de unges liv er halsløs gerning (læs: komplet umuligt) at lykkes med en løftet pegefinger. Unge skal sove mere end voksne, blandt andet fordi deres hjerner er under ombygning, så hvordan løser vi den udfordring?

Deutsche Nachschule Tingleff, der ligger tæt på grænsen, har taget forskernes budskab til sig og rykket skolestarten til kl. 9.20 og dermed også tidspunktet, de unge skal ud af sengen. Nu får eleverne ni en halv times søvn. Skolen oplever, at eleverne især sidst på dagen er væsentligt mere veloplagte og indlæringsparate, end da de sad bænket med bøgerne kl. 8, og deres sociale overskud er større. Lyset bliver slukket på værelserne kl. 22.30.

Nu er en efterskole en tidslomme og et som regel skønt, lukket kredsløb, hvor de unge opholder sig et skoleår. Derfor er en forskydning af mødetiden let realiserbar. Det påvirker ikke andre familiemedlemmer, den offentlige buskørsel eller lærernes ønske om at komme tidligere hjem, når de unge først tager fat kl. 9.20. Men når ny viden er så massiv til stede, som den er vedrørende  gældende søvn, og når familiemønstre og -vaner har ændret sig så drastisk i samfundet, som vi har været vidne til gennem de seneste årtier, så er det skolernes pligt i hvert fald at drøfte det hensigtsmæssige i, stædigt at fast ved en mødetid der også var gældende i 50erne.

Forskudt mødetid for eleverne i de større klasser er en praktisk udfordring, der kan løses, hvis viljen er til stede. Det kan såvel det tyske som det danske samfund sagtens rumme, hvis gevinsten er bedre indlæring og flere glade unge med færre diagnoser og mindre overvægt. Trivsel kan ikke gøres op i penge. De unges hjernemæssige udvikling og forskning i søvnens vigtighed er ændret de senere år, og det skylder vi de unge at tage alvorlig ved at tænke i alternativer og en fleksibel skole.

kommentar
deling del

Skriv et svar