Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Lars Løkke i Neuhardenberg­

To forskellige tilgange til en kompleks udfordring. Hvad mon Hardenberg ville have ment?
To forskellige tilgange til en kompleks udfordring. Hvad mon Hardenberg ville have ment?

Schloss Neuhardenberg godt 70 kilometer øst for Berlin var onsdag og torsdag rammen om CSU-forbundsdagsmedlemmernes sommergruppemøde. Torsdag formiddag med en gæstetaler fra Danmark, statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre).

Slottet fra 1700-tallet
var ejet af en tysk modstandsmand under nazitiden: Carl-Hans Graf von Hardenberg nægtede allerede i 1933 at melde sig ind i nazipartiet, og han var med i den gruppe, der forsøgte at likvidere Hitler den 20. juli 1944. Faktisk blev de forberedende møder under Stauffenberg holdt på slottet. Hardenberg selv blev taget til fange tre dage efter i slottets bibliotek og sendt til koncentrationslejren Sachsenhausen nord for Berlin.

Medfangerne holdt ham i live, mens Hardenberg ventede på sin sikre dødsdom, og kun befrielsen reddede ham. Slottet til gengæld havde nazisterne nået at tage fra ham, og det iefterfølgende DDR beholdt det også og brugte det som skole. Greven, der siden boede i Göttingen, døde i 1958 og blev af DDR-styret nægtet at blive begravet i sin hjemby. Efter Murens fald kunne familien få lov til at gen-bisætte hans urne. Og i 1997 fik Hardenberg-familien slottet tilbage og skænkede det til en stiftelse drevet af tyske sparekasser. Siden har det været drevet som et blandet konference-hotel og kulturcentrum.

Den historie var næppe i centrum for Løkkes besøg. Han var inviteret for at fortælle om, hvordan Danmark har succes med sine udlændinge-stramninger. Og sit budskab om, at flygtningeindsatsen handler om at sætte ind i brændpunkterne i Afrika fremfor at tillade flygtninge at komme hertil. Løkke talte også om de lavere ydelser til nytilkomne og de stramme familiesammenføringsregler som et effektivt middel til at skræmme flygtninge fra at søge til Danmark. Vand på CSU-formand Horst Seehofers mølle. På en dag, da Seehofer i Tyskland blev heftigt kritiseret for at have sagt, at indvandringen er »alle problemers moder«. Forbundskansler Angela Merkel gav straks sin indenrigsminister kontra: »Jeg vil sige det på en anden måde: Ja, vi har udfordringer, og drabet i Chemnitz på en lokal borger og de efterfølgende hadfyldte demonstrationer hører begge til udfordringerne. Men vi har også successer.«

To forskellige tilgange til en kompleks udfordring. Hvad mon Hardenberg ville have ment?

Statsministeren holdt torsdag tale på det tyske parti CSU's sommergruppemøde med fokus på udlændingeområdet.  Foto: Ralf Hirschberger/dpa

Statsministeren holdt torsdag tale på det tyske parti CSU’s sommergruppemøde med fokus på udlændingeområdet. Foto: Ralf Hirschberger/dpa

kommentar
deling del

Skriv et svar