Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Landsbypræsten uddør også hos os

Vi kommer ikke så meget i kirken, som vi gjorde før. Men det gør os ikke til en hob anti-kristne.
Vi kommer ikke så meget i kirken, som vi gjorde før. Men det gør os ikke til en hob anti-kristne.

Er arbejdsmiljøet i de danske kirker i Sydslesvig udfordret? Vi ved det ikke med bestemthed, for den arbejdsmiljørapport, som er blevet udarbejdet, kan vi ikke få lov til at læse. Hvilket i sig selv er besynderligt.

For hvad er det, der ikke tåler en bred offentlig diskussion? Dansk Kirke i Sydslesvig har i mange årtier været en institution i mindretallet. Og ja, også vores kirke er udfordret af nutiden. Det er ikke så almindeligt, som det har været, at et medlemskab af kirken var en af grundpillerne i ens danske tilværelse her i Sydslesvig. Det er vel en af grundene til, at arbejdsbetingelserne er blevet stadig sværere for en række præster i Sydslesvig. Der er blevet færre kirkegængere.

Det er noget af en bedrift at skulle være en kirkens tjener rundt om i Sydslesvig. Det er ikke muligt at gøre det helt på samme måde som i Danmark. Også kirken rammes af sprogbarrieren. Nye i mindretallet ville blive overrasket, hvis de vidste, hvor almindeligt et medlemskab af Folkekirken trods alt stadig er i Danmark.

Den enkelte præst er også udfordret. Hvis man ikke evner at leve sig ind i det tyske, både sprogligt og kulturelt, rammer man ikke sine sognebørn. Og det er åbenbart dét, der er hovedårsagen til denne ikke-offentlige arbejdsmiljørapport. Nye præster savner mentorer, altså hjælp fra garvede præster, der kan hjælpe dem med at knække koden mellem en rigsdansk præsteuddannelse og en dansk-tysk virkelighed i tildels meget små sogn. At det må være svært indimellem for de nye præster rundt omkring, kan man nemt forestille sig.

Spørgsmålet er, om tiden ikke er ved at være løbet fra disse en-mands-uriasposter rundt omkring. Tag det konkrete eksempel fra Kappel i år, hvor den mangeårige afholdte præst gik på pension, uden at en ny stod klar til at tage over. DKS lovede en løsning, og at alle i mellemtiden ville kunne få en dansk begravelse. Men hvad så med alt det andet kirkelige arbejde? Avisen havde i lørdags en større artikel om en sydslesviger, Mogens Amstrup Jakobsen, der har »gjort karriere« som nytænkende teolog i Nordsverige. Han talte om gå-kirken i stedet for kom-kirken. Vi kommer ikke så meget i kirken mere som generationer før os. Men det gør os ikke til en stor hob af anti-kristne. Tværtimod er det kristne budskab, qua sin udbredelse i Danmark, fortsat en dansk grundværdi. Men der skal nok nogle nye og ret anderledes ideer til. For eksempel ved »gå« ud til menigheden i nye sammenhænge fremfor at fastholde meget lidt besøgte gudstjenester?

kommentar
deling del

Skriv et svar