Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Lad os så få den regering

Ligesom Jamaica i Kiel ikke er udelt lykke, sådan må også et nyt flertal finde sammen i Danmark.
Jørgen Møllekær

Onsdag sammensætter de danske vælgere et nyt Folketing. Mandag kom den sidste måling før valget udarbejdet for Jyllands-Posten og Altinget.dk. Også den måling forudsiger et rødt flertal på 93 mandater (90 er flertal), når man tæller Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre sammen. De tre mindre får tilsammen 42 mandater, mens S tager 51 mandater selv. Såfremt dette altså også bliver det endelige valgresultat.

Men lad os lege med tanken: En regering bestående af S-SF-R er prøvet før. Det var i de første år under Helle Thorning, indtil SF meldte sig ud af samarbejdet, og regeringen blev reduceret til et S-R-samarbejde, som til sidst var så dårligt og forbitret, at de to partier ikke engang evnede at gå til (gen)valg sammen i 2015 og tabte til Løkke Rasmussen og et blåt flertal.

Hvis alle disse målinger får ret i deres entydige forudsigelser om et klart rødt flertal, så bør Danmark også få sig en rød regering. Alt andet ville være udemokratisk. Men om det ender sådan, står skrevet et helt andet sted. Herfra en stilfærdig opfordring: Ligesom Jamaica ikke er en udelt lykke i Kiel, hvor konservative og oprindeligt venstrefløjs-grønne skal få uenighederne til at nå sammen, således må det også være vælgeropdraget i Danmark. De partier, der kan danne en flertalsregering, bør tage sig sammen og finde frem til et fælles regeringsgrundlag.

For det bør ret beset være konsekvensen af, at Socialdemokratiet så entydigt har afvist frieriet fra Løkke Rasmussen, der ovenikøbet ikke selv vil stå i vejen for en eventuel SV-regering. Socialdemokraterne og ikke mindst partiformand Mette Frederiksen har længe sagt, at partiet stiler efter en S-mindretalsregering. For så at siksakke i Folketinget fra sag til sag. Skulle det blive mere stabilt og i stand til en fremadskuende innovativ politikførelse? Men valgtaktisk er det smart, for så kan man efterfølgende operere mere frit, end hvis man på forhånd låser sig fast på nogle politiske partnere.

Hvis vælgerne styrker SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialdemokratiet, er det de fire, der må finde sammen. Også selvom der er langt mellem parterne i en række afgørende spørgsmål. Radikale vil som de eneste stå fast på en solid økonomisk politik, der rent faktisk er råd til. Og S vil som de eneste fastholde en uhyre stram udlændingepolitik. Og mange, mange andre knaster, der skiller disse fire formentlig valgvindere. Fra på torsdag er valgløfternes tid forbi. Vinderne må tage ansvaret på sig og finde løsninger.

kommentar
deling del

Skriv et svar