Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: »Kun med et knust hjerte«

Man kan stadig mærke beklemtheden, når man taler med tyskere om fortiden.
Jørgen Møllekær

I mandags fejrede vi i Danmark og vi danske i Sydslesvig den 4. maj. Fredag “markerede” Tyskland 75-året for sin egen kapitulation. Eller burde man også her tale om en fejring? En dyb lettelse over at kunne lægge nazi-regimet bag sig? I krig er alt enten sort eller hvidt. Der er kun helte eller skurke. Men virkeligheden er altid mere nuanceret end som så. I Danmark genfortæller vi med berettiget stolthed om modstandskæmperne i den sidste del af krigen, og at vi hjalp størstedelen af vores jødiske mindretal i sikkerhed i Sverige, mens tid var. En fortsat historisk bedrift. Men det var trods alt ikke hele befolkningen, der var aktiv i modstandskampen. Vi, der ikke levede dengang, skal være varsomme med at dømme. Ville vi selv have haft modet til at foretage os noget, der kunne have kostet os livet? Og hvad med Tyskland: Var samtlige tyskere glødende nazister? I det billede de fleste af os har, så er svaret ja. Når Hitler så relativt nemt kunne overtage og ensrette Nazi-Tyskland til et diktatur og terror-regime, så har det i høj grad også haft med en alt for stor følgagtighed i befolkningen at gøre.

Vi kender historierne om forsøgene på at komme Hitler til livs efter 1933. Men de fortællinger er få. Billedet af, at Hitler og hans bødler stort set kunne gøre, hvad de ville i tolv grufulde år, står stærkt. Det gør ikke hver enkelt tysker dengang til en glødende nazist. Ville vi selv have haft modet til at sige fra efter 1933? Den dag i dag i den offentlige debat i Tyskland taler vi om denne fortsat eksisterende kollektive skyld for datidens rædsler. Man kan stadig mærke beklemtheden, når man hos gode tyske kolleger og venner taler om fortiden. 99,9 procent af de nulevende tyskere har intet som helst ansvar for, hvad tyskerne gjorde dengang. Kun ganske få er tilbage, og de er aldersvækkede og langt oppe i 90erne. Og alligevel lever en meget stor del af tyskerne den dag i dag med det åg, som ikke vil slippe.

Fredag markerede Tyskland officielt dagen mange steder, også i Flensborg. I Berlin fandt den retorisk stærke forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier vægtige ord: “Tyskerne vil aldrig kunne fralægge sig ansvaret for dengang. Der er kun den mulighed fortsat at vedkende sig fortiden frem for at nægte den. Man kan kun elske vores land med et knust hjerte”. I Danmark døde under krigen godt 4000 soldater, modstandsfolk, krigs-sejlere og civile med flere. Det er en lise for deres pårørende og alle os andre her 75 år efter fortsat at mærke den tyske ydmyghed over for historien.

kommentar
deling del

Skriv et svar