Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Krigsgal Tony Blair leflede unødvendigt for USA

Tony Blair fik ry for at have været USAs skødehund, fordi han støttede angrebskrigen mod Irak i 2003. Nu skal Blair måske­ alligevel for retten.
Raning Krueger

Tidligere militære engagementer med eller uden FN-mandat taler ikke ligefrem for den slags prioriteringer ved internationale konfliktløsninger. Ved Irak-krigen i 2003 slap hverken Storbritannien med Tony Blair i rollen som George Bushs skødehund (med Danmark i hælene) eller andre vesteuropæiske lande med deres ukritiske opbakning til USA som selvudnævnt verdenspoliti særlig godt fra deres følgeskab og satsning på militære »løsninger«. Godt, at Tyskland i sin tid sagde nej.

Argumentet mod en (tysk) militarisering af udenrigspolitikken ligger ikke i Tysklands historie, men netop i det udviklede demokrati og de mange andre evner og samfundsmæssige goder, som Tyskland og dets folkevalgte repræsentanter kan og bør bidrage med i den internationale politik. Forbundspræsident Horst Köhler måtte gå, efter at hans udtalelser om »økonomiske interesser som grund til at sende militær til andre lande« vakte en storm af protester.

Vi går ikke ud fra, at Gauck tænkte noget lignende, da han fabulerede om at droppe tysk tilbageholdenhed. Mistanken om, at der ikke mindst står økonomiske interesser bag Vestens militære udfarenhed, kan nok strejfe os.

Tony Blair troede helt op til i dag, at han ville slippe for en sag i forbindelse med invasionen i Irak, som ifølge mange eksperter var en grundløs angrebskrig, uden at USA eller Storbritannien var direkte truet af Hussein-regimet. Vi husker påstanden fra USA om, at Irak lå inde med atomvåben – hvilket der aldrig blev fundet beviser på.

Men nu skal den øverste dommer i England og i Wales afgøre, om den tidligere regeringschef skal møde op i retten, eller om Blair nyder immunitet og dermed slipper fri for en klagesag. Hovedargumentet mod en retssag er faktisk, at behandlingen af sagen vil kunne hvirvle op i en masse kinky statshemmeligheder.

Klageren, en irakisk militærleder, fremhæver, at Blair uden grund startede en angrebskrig mod et suverænt land, og at han snød sin egen befolkning og de folkevalgte.

Desuden havde Blair-regeringen ifølge kritikerne ikke indset de katastrofale følger af krigen for befolkningen i Irak. Mindst 150.00 irakere døde, og over én million mennesker blev drevet på flugt. Han havde heller ikke gjort sig tanker om, hvordan landet skulle regeres efter krigen.

Allerede ni måneder inden invasionen i marts 2003 havde Blair lovet Bush: »Jeg står ved din side, uanset hvad der måtte komme«. Den slags bonkammeraderi eller Männerfreundschaft, som det hedder på tysk, findes der efterhånden mere og mere af i international politik. Men for Tony Blair endte det med en ynkelig rolle som Bushs skødehund.

kommentar
deling del

Skriv et svar