Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Kiel: Det sværeste mangler

Det er en lidt underlig tradition, man har i landdagen i Kiel.

30 dage efter valget samles parlamentet til dets konstituerende møde. Ikke at det skal misforstås: På den måde at fejre demokratiets dag med forudgående fælles gudstjeneste er en smuk og vigtig tradition. Det, der er underligt, er tidspunktet: For den forventede nye regeringskoalition af CDU, FDP og Grønne er ikke færdig og ej heller enig endnu. Omend der blev skabt enighed om infrastruktur- og erhvervspolitikken i nattelange møder henover pinsen, så mangler nogle af de allerstørste knaster.

Det er blandt andet på det uddannelses- og det »indenrigs«-politiske område. Hvad uddannelsen angår, så har landdagsvalgets absolutte vinder CDU igennem hele valgkampen slået sig stort op på at ville tvangs-genindføre et længerevarende gymnasium. CDU mener ikke, at 12 år er nok, men kræver 13 års skolegang for alle fra 1. til 13. årgang som forudsætning for en studentereksamen. I dag har man i Slesvig-Holsten, når de første fire års grundskole er overstået, både gymnasier, der tilbyder det såkaldte G8, mens andre har G9. Det vil sige et henholdsvis otte- eller niårigt forløb fra 5. klasse på gymnasielinjen.

Den kommende undervisningsminister, Karin Prien (CDU) fra Hamborg, får ifølge Die Welt tirsdag ikke udelt ros for sine evner som forhandlingsleder.
Jørgen Møllekær

Udfordringen består her af flere elementer: De Grønne, der nu skifter side i landdagspolitikken i Kiel, har under den snart afgående regering bakket 100 procent op om, at det er en fordel at have valgmuligheden. Derudover kan parterne ikke blive enige om, hvordan man vil indfri løfterne om bedre uddannede lærere. Også fremtiden for de videregående uddannelser på universiteterne er åbenbart ikke faldet på plads.

Her har den tidligere regering haft et godt øje til at huske også at udvikle eksempelvis universitetet i Flensborg og ikke kun i Kiel. Og nok så vigtigt er også, er der tilsyneladende er delvis dårlig kemi i forhandlingslokalet blandt de tre partiers uddannelsespolitiske forhandlingsparter. Den kommende undervisningsminister, Karin Prien (CDU) fra Hamborg, får ifølge Die Welt tirsdag ikke udelt ros for sine evner som forhandlingsleder.

Knasten i regeringsforhandlingerne består i, at De Grønne derfor forlanger et permanent hjemsendelses-forbud for denne gruppe afviste asylsøgere.
Jørgen Møllekær

Hvad angår Slesvig-Holstens juridiske og politimæssige beføjelser er en af knasterne efter sigende, hvor hårdhændet man skal behandle afviste asylansøgere. Under den endnu siddende ministerpræsident Torsten Albig (SPD), har man i Kiel pure nægtet at hjemsende nogle i øvrigt ganske få afghanere med henvisning til den ustabile situation i Kabul. Her må man virkelig sige, at De Grønne med terrorbomben i Kabul forleden har fået særdeles gode fornyede argumenter til at fastholde, at det meget længe endnu vil være dybt uforsvarligt at hjemsende afviste afghanere.

Knasten i regeringsforhandlingerne består i, at De Grønne derfor forlanger et permanent hjemsendelses-forbud for denne gruppe afviste asylsøgere. Det vil i praksis sige gældende til næste valg. Diskussionen er væsentlig. Der er en meget stærk argumentation til venstre for midten af tysk politik for, at Tyskland skal fastholde et humant ansigt i en kompleks situation, hvor andre mere tydeligt er økonomiske flygtninge og derfor skal udvises hurtigt.

Mens den borgerlige side i den kommende Jamaica-regering både under valgkampen og i dens politiske grundholdning mener, at det er vigtigere at vise en konsekvent og hård hånd, også selvom det måtte gå ud over et par for mange. For ellers sker der det, at højre-nationalistiske partier som AfD igen kan vokse sig store og større end de fleste bryder sig om, ikke kun i Tyskland. 
Ifølge den store masterplan skal hele regeringsgrundlaget være på plads senest på tirsdag for herefter at kunne nå at blive godkendt i de tre partiers baglande. Så det begynder at haste med at nå til enighed.

kommentar
deling del

Skriv et svar