Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Kameraer breder sig i biltrafikken

Tanken om en masse lokale sheriffer ude på vejene er uudholdelig.
Tanken om en masse lokale sheriffer ude på vejene er uudholdelig.

I Tyskland er det nu tilladt at overvåge og filme sine medtrafikanter. Det slog den tyske højesteret, Bundesgerichtshof i Karlsruhe, fast tirsdag.

En bilist fra
Magdeburg blev både af by- og af landsretten afvist, da han ville dokumentere sin uskyld i forbindelse med et trafikuheld ved hjælp af de optagelser, han selv havde lavet med sit såkaldte »dash-cam«. Afvisningen skete med henvisning til, at generelt at optage andre støder mod den enkeltes krav på databeskyttelse. Eller personlige frihed i det offentlige rum, om man vil.

Men i Karlsruhe nåede man frem til en anden konklusion. Hvis der konkret er sket et uheld, må private videooptagelser gerne indgå i opklaringen. 
Stadig flere bilister ikke bare i Tyskland er i de seneste år begyndt at fastmontere et mini-kamera indvendigt på forruden eller på instrument-brædtet, som kaldes et dashboard på engelsk. Ifølge et skøn er ikke færre end 14 procent af den private tyske bilpark udstyret med en sådan indretning. Men modsat af, hvad de lidt verdensfjerne højesteretsdommere i Karlsruhe tror, så optager disse kameraer lige, fra man har startet bilen, og indtil man parkerer den igen.

Alt efter størrelsen på kameraets hukommelseskort vil der derfor typisk være optagelser fra de seneste fire timers bilkørsel. Det giver ingen mening, sådan som Karlsruhe dømte tirsdag, at bede bilisterne om kun at tænde for kameraet i forbindelse med ulykker. På det tidspunkt er det for sent. Når det er ved at gå galt, skulle man meget gerne have begge hænder på rattet for at undgå det værste. Realiteten er, at din kørsel filmes løbende, hvis bilisten bagved har et kamera.

Og det lederså til det næste: Hvis man i øvrigt går ind for, at vi filmer hinanden i trafikken, giver det kun mening at bruge optagelserne konsekvent.

Aktuelt efterlyser Flensborgs politi eksempelvis, om nogen ligger inde med måske værdifulde optagelser fra motorvejen forleden aften, da der blev kastet sten ud på A7 flere steder. Civilsamfundet kan altså også her hjælpe ordensmagten.

Man kan diskutere, om det giver mening at anmelde alvorlige trafikforseelser, som man har »fanget« på sit kamera. Imod taler, at tanken om en masse lokale sheriffer ude på vejene er uudholdelig. Vi skal ikke understøtte udviklingen af et unødigt stikker-samfund, bare fordi det er sjovt og billigt at installere et bil-kamera.

kommentar
deling del

Skriv et svar