Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Kære læsere (m/k)

I det korrekte Tyskland er der mange andre eksempler på, at der gøres en dyd ud af at huske begge køn.
I det korrekte Tyskland er der mange andre eksempler på, at der gøres en dyd ud af at huske begge køn.

På dansk har vi ikke tilnærmelsesvis udfordringen. Men så sandelig på tysk.
En avislæser er både »ein Zeitungsleser«, men også »eine Zeitungsleserin«, for ellers har man lagt sig ud med mindst halvdelen af abonnenterne. 80-årige Marlies Krämer fra Saarland tabte tirsdag en årelang kamp for at tvinge sin lokale sparekasse til fuldtud at anerkende hunkønnet i diverse faste bankformularer. Optager man eksempelvis et lån, modtager man et kundeeksemplar, eller »Für den Kunden« som der står på tysk.

Men netop ikke »Für die Kundin«, når nu Fru Krämer vil låne penge.
Hverken i første eller anden instans fik hun medhold i sin klage over manglende ligeberettigelse. Retten i Saarbrücken frikendte sparekassen blandt andet med henvisning til, at en hensyntagen til flere køn blot ville gøre i forvejen komplekse formularer endnu sværere at forstå. Fru Krämer var ikke sådan at slå af pinden, og tirsdag dømte så den tyske højesteret. Bundesgerichtshof i Karlsruhe frikender også bankverdenen. Det er ikke et indgreb i kvinders personlige frihed, når der anvendes hankøn. For der sigtes ikke til hankønnet, men til at det i almen opfattelse betragtes som en generel måde at »favne« alle kunder på. Fru Krämer vil nu klage til den tyske forfatningsdomstol og overvejer desuden at gå videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Stædig er hun.

Man kan bestemttrække på smilebåndet over, at det i et samfund med større udfordringer end bankformularer er muligt at belemre tre-fire retsinstanser med noget, de færreste hidtil har opfattet som noget problem. 
På den anden side er der en pointe i, at ord er bevidsthedsskabende. I det korrekte Tyskland er der mange andre eksempler på, at der gøres en dyd ud af at huske begge køn i skriftlige termer ved at tilføje hunkøns-betegnelsen “in” i parentes efter et hankøns-ord, eksempelvis ordet Politiker(in).

Heller ikke Danmark
kan vi jo sige os fri fra tid til anden at diskutere, om man er formand eller forkvinde for Socialdemokratiet. Eller ombudsmand eller ombudskvinde. For sproget er jo ofte ikke neutralt eller objektivt. Sproget genspejler, hvad vi tænker. Og ved gentagne gentagelser former det vores bevidsthed. Mand må hele tiden tænke sig om.

kommentar
deling del

Skriv et svar