Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Indvandringen afgør ikke forbundsdagsvalget

Det kan undre, hvor lidt emnet fylder. For udfordringerne er fortsat store.
Det kan undre, hvor lidt emnet fylder. For udfordringerne er fortsat store.

Op til forbundsdagsvalget om knap fem uger har Emnid-instituttet spurgt vælgerne, hvad der er vigtigt for, hvor de vil sætte krydset.

At begrænse indvandring er ikke vigtigt for syv ud af ti vælgere. Blot 29 procent har markeret lige netop det spørgsmål ud af en en række emner. Det er temmelig overraskende, når man tænker på, hvor mange spontane flygtninge der kom til landet i 2015 og frem til marts 2016.

Det er oplagt at antage, at såfremt forbundsdagsvalget var blevet holdt for eksempel i slutningen af 2015, så ville langt flere have forholdt sig kritisk til, om det nu kunne gå. Alligevel kan det undre, hvor lidt dette emne fylder nu, hvor forbundspolitikerne skal til den fire-årige demokratiske eksamen.

Læs mere: Merkel forsvarer sin flygtningepolitik i valgkampen

For virkeligheden er også, at der fortsat er ganske mange udfordringer forbundet med det store antal nye borgere, der langt fra er integreret her blot halvandet år, efter at flygtningebølgen ebbede ud. Der har været historier om vold i flygtningecentre, og der er frustrationer i forhold til integrationen på arbejdsmarkedet. Ikke mindst satte nytårsnatten i Köln landet på den anden ende i forhold unge nordafrikanske mænds helt utilstedelige opfattelse af, hvad man kan tillade sig overfor kvinder.

Begivenhederne i Köln var et kultursammenstød så stort, at det her tæt på en afgørende valgdag burde sidde dybere i vælgerbefolkningens erindring. Men det gør det altså ikke. AfD, der ifølge meningsmålingerne forventes at opnå under ti procent, ser på ingen måde ud til at blive en politisk magtfaktor. At de kommer ind i Forbundsdagen, er der næppe tvivl om.

For man kan også vende den om. Når trods alt 29 procent af vælgerne synes, at indvandringen er bekymrende, burde der være et ganske betydeligt potentiale for, at AfD blev ubehageligt stort også i Forbundsdagen.

Virkeligheden – skal man tro demoskoperne – er imidlertid, at vælgerne, som de er flest, synes, at der er langt større udfordringer at tage fat i. Allermest bekymret er befolkningen over manglende uddannelsesmuligheder for alle børn og unge. 75 procent vægter dette spørgsmål højt. På andenpladsen er »Altersarmut« – fattige pensionister, der på grund af uligheder på arbejdsmarkedet ikke har kunnet sparet tilstrækkelig op og derfor frem til deres død er afhængige af offentlig boligsikring og andre offentlige ydelser. Kriminalitet og terrorbekæmpelse især bekymrer forståeligt nok 69 procent af vælgerne. Men også emner som klimabeskyttelse og kvaliteten i sundhedssektoren optager med hver 65 procent også en betydelig del af vælgernes fokus.

Læs mere: Flere tyskere frygter klimaforandringer mere end flygtningestrøm

Dernæst følger børnefamiliernes vilkår (62 procent), ligesom byggeri af flere lejeboliger, der er til at betale (61 procent) også ligger højt på vælgernes dagsorden. Men andre ord: Klassiske og faktisk gammelkendte emner i Tyskland.

Det lidt mærkelige er så, hvorfor vælgerne vil have Merkel til at højne chancerne i uddannelsessystemet. For det er i Tyskland ikke en føderal opgave, men et delstatsanliggende. Og netop fordi gymnasier og universiteter styres af 16 forskellige delstatsparlamenter, har man et system, der er endog meget forskelligt.

Da Merkel skulle forholde sig til dette spørgsmål i en debat med almindelige borgere hos tv-stationen RTL søndag, sagde hun også blot, at hun ville tale med ministerpræsidenterne om det. Merkel anses for at være almægtig. Det er hun ikke. Til gengæld ser hun ud til at være sluppet helskindet igennem flygtningekrisen. Det bør alle være glade for.

Et stort AfD ville være en middelsvær katastrofe for Tysklands omdømme. Det har vi ikke brug for, og vælgerne er tilsyneladende enige.

Angela Merkel under søndagens udsendelse på tv-kanalen RTL. Foto: Andreasfriese/dpa.

kommentar
deling del

Skriv et svar