Single Daily
af

Rasmus Meyer

Leder: Hvornår kommer den konstruktive debat?

Jørgen Kühl, forsker i mindretallet og rektor på A. P. Møller Skolen, vakte den sydslesvigske debatlyst, da han forleden kom med sin inddeling af mindretallets medlemmer i nationale og post-nationale. Sidstnævnte er primært nye forældre, der vælger det danske mindretal af andre grunde end det nationale ståsted.

Jørgen Kühl har gang på gang understreget, at de post-nationale ikke er et nyt fænomen indenfor det danske mindretal. På samme måde har han understreget, at de ikke er noget problem. Tværtimod burde mindretallet være stolt over, at forældre uden direkte tilknytning til Danmark vælger mindretallet over flertallet. Ifølge Kühl er der dog udfordringer forbundet med de nye forældre, og det kan der være noget om. Derfor er det positivt, at han opfordrer til, at hele mindretallet – inklusive de nye forældre – kommer med kreative løsninger til at tackle udfordringerne i fællesskab.

Men frem for en konstruktiv debat har flere af mindretallets medlemmer skudt på budbringeren, det vil sige Jørgen Kühl. Har han nu defineret målgruppen rigtigt, er hans iagttagelser eller tal rigtige, er de anvendte begreb dækkende – og har avisen brugt den helt rigtige overskrift?

Så langt er de debatlystne kommet indtil nu, og man kan fristes til at sige, at det på mange måder var forudsigeligt.

Jørgen Kühl har flere gange påpeget den postnationale identitet i dele af mindretallet og at det ikke er et problem. Foto: Lars Salomonsen

Jørgen Kühl har flere gange påpeget den postnationale identitet i dele af mindretallet og at det ikke er et problem. Foto: Lars Salomonsen

Det er ikke første gang, at den sydslesvigske debat kredser om budbringerne, frem for at se på, om der er noget brugbart i budbringerens udsagn. Denne fremgangsmåde kommer der aldrig noget positivt ud af, og i debatten om de post-nationale har der foruden fra Jürgen Kühls side ikke været et ord om, hvordan man kunne løfte udfordringen om at gøre mindretallet lidt større og mere omfavnende.

Det er trist, især fordi der allerede er brugbare koncepter på bordet. Hvorfor ikke genbruge modellen SydslesvigCrew til forældrene? Et ambassadørkorps bestående af erfarne forældre, der først tager nogle fælleskurser for derefter at stå klar til at tage imod nye forældre – og eventuelt rejsegrupper. Eller hvad med at følge Kühls forslag om at genbruge kyllingekurserne til nye medlemmer?

Konceptet ligger klar til brug. Det er bare med at komme i gang – og det skader vel ingen, hvis nye medlemmer i mindretallet starter med et vidensgrundlag.

Eller gør det?

kommentar
deling del

Skriv et svar