Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Hvor farlig er Trump?

Trumps udbrud på Twitter antyder et stressbetinget sammenbrud
Jørgen Møllekær

»Min atombombe-knap er større end din.«

Man skulle ikke tro, det var muligt. Men USAs præsident bliver ved med at overgå sig selv i verbale udladninger, man ikke havde fantasi til at forestille sig. At lederen af verdens største atom-magt kan få sig selv til vulgært at proklamere, at USA ret selvindlysende har betydeligt større militære muskler end Nordkorea, er blot det seneste ufattelige tweet fra en præsident, som flere og flere i USA nu betragter som uligevægtig.

Medier fortæller fredag, at flere kongresmedlemmer, herunder endda en enkelt republikaner, i december har holdt møder med psykiatere for at få deres faglige vurdering af, om præsidentens opførsel indikerer en psykisk ubalance, der måske kan blive farlig.

En ægte bekymring, der handler om, hvordan man i tide vil kunne gribe ind, før en mand, der tydeligvis primært lader sig styre af sin egen sindstilstand, gør noget irreversibelt for os alle sammen.

At Donald Trump er en stor vittighed som præsident var til at forudse for de fleste. Men det er en rigtig dårlig og på ingen måde sjov vittighed.

For når den person, der i sidste ende har det afgørende ord om, om USA vil udløse noget så skæbnesvangert som en atomkrig, kan få sig selv til at prale med størrelsen af en knap, så er vi ikke bare på børnehave-bundniveau. Så er det berettiget at spørge helt offentligt, om manden ret beset fortsat er tilregnelig.

At han er narcissistisk selvoptaget til det helt ekstreme, kan vi endda leve med. Men amerikanske psykiatere udtaler, at »Trumps udbrud på Twitter antyder et stressbetinget sammenbrud«, og at Trump med stor sandsynlighed vil få det psykisk endnu dårligere på grund af det store pres, en præsident lever under. Dermed vil hans politiske lederskab »blive endnu mere ukontrollabelt«. Så er vi tæt på det punkt, hvor nogen burde handle.

Men et er, at vi alle sammen kan have en holdning til, at Trump, allerede inden han indtog det Hvide Hus for nu snart et år siden, var personlighedsforstyrret. Noget helt andet er at få det fastslået som en objektiv og fagligt vurderet kendsgerning.

En præsident kan godt afsættes, hvis han psykisk eller fysisk ikke kan magte jobbet længere. Men det kræver, at manden lader sig undersøge. Det ved enhver er fuldstændig utænkeligt, at han vil gå med til.

Men det er der, vi er. Lige nu forekommer det fuldkommen urealistisk, at Trump skulle være i stand til at gennemføre de fire år af sin embedsperiode.

Og så ville han ovenikøbet slet ikke vælges, viser det sig nu. Det påstås i hvert fald i en bog skrevet på baggrund af interviews med Steve Bannon, der netop er kommet på gaden.

Bannon var Trumps chefstrateg under valgkampen og blev efterfølgende frem til august også Trumps politiske spindoktor. Hans bog bliver revet ned fra hylderne.

Hvor troværdigt indholdet er er svært at vurdere. Men man tror gerne på, at det er sandt, når ledende medarbejdere hos den amerikanske præsident citeres for at sige, at »samarbejdet med Trump svarer til at gætte på, hvad et barn ønsker.«

At han gabte kæberne af led, da en medarbejder forsøgte at forklare Trump grundprincipperne i den amerikanske forfatning. »Vi nåede kun til 4. paragraf«. Eller beretninger om, at Trump har for vane at forlade lokalet midt inde i møder med udenlandske statsoverhoveder. Fordi manden keder sig.

Langt borte fra begivenhederne i Washington må vi holde fast i et lønligt håb om, at der er nogle generaler og andre højtplacerede fornuftige embedsmænd på centrale positioner, der er i stand til at afvende ultimative katastrofer.

kommentar
deling del

Skriv et svar