Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Hvilket socialdemokrati er det klogeste?

Hvis dét er et præcist billede på det nye værdikompas, så tak skæbne.
Hvis dét er et præcist billede på det nye værdikompas, så tak skæbne.

Ministerpræsident Torsten Albig (SPD) langede fredag aften på et valgmøde i Flensborg gevaldigt ud efter sine partikollegaer nord for grænsen, som vi skrev i mandagsavisen.

Albig gav udtryk for, at det snart ikke skulle være til at kende forskel på Socialdemokratiet og så Dansk Folkeparti, hvad angår flygtningepolitikken. I samme mandagsavis fortalte vi længere inde i avisen, at »S i Danmark rykker mod højre«. På et stormøde søndag i Odense fremlagde partiet et principprogram, der alt andet lige er en betydelig stramning i forhold til den tidligere udlændingepolitik, som Socialdemokratiet har stået for.

Det nye består i, at udlændingepolitikken nu for første gang nævnes. Og hvad så, kunne man mene. Men principprogrammet er en milepæl. Det nu fremlagte er kun det syvende i partiets 140-årige historie. Det vil sige, at alt det nye, der er med, de næste mange år frem udgør partiets værdikompas. Derfor er det en historisk højredrejning, når det foreslås, at »Danmark ikke kan tage imod flere udlændinge, end det er muligt at integrere effektivt«.

Læs mere: Albig kritiserer de danske partifæller

Mere konkret bliver det ikke. Hvilke konkrete udlændinge-udspil, det danske Socialdemokrati kommer med fremadrettet, ved vi ikke. Men at partiet, siden Mette Frederiksen tog over, er drejet til højre på udlændinge-spørgsmålet, er uomtvisteligt. Tag bare sagen sidste år, hvor S ikke længere ville bakke op om, at Danmark tog imod 500 FN-kvote-flygtninge. Hvis dét er et præcist billede på det nye værdikompas, så tak skæbne. Slesvig-Holstens ministerpræsident lagde ét argument oveni sin kritik i fredags. Han advarede mod, at »overtage populisternes dagsorden« og efterlyste en mere stringent politik »i stedet for med en spindoktor ved sin side hele tiden at skifte udmeldinger alt efter, hvad der bliver taget op af populister«. Den danske kommentator Hans Engell har også givet udtryk for, at S ikke længere gider tabe valg på udlændingespørgsmål. Og det skete vitterligt både i 2001, 2007 og 2015. Om valget i 2015 er det for nylig blevet præsenteret, at det lykkedes de borgerlige i valgets sidste uge igen at vende et truende nederlag til sejr ved netop at trække udlændingekortet og skabe frygt og usikkerhed. Så når Albig beskylder sin danske partikolleger for at hoppe med på populismens kortsigtede gevinster, er kritikken ikke helt præcis.

Med det netop fremlagte princip-program med titlen »Fælles om Danmark« er der ikke tale om dansk socialdemokratisk hovsa-politik opstået i løbet af kort tid. I virkeligheden er der her måske snarere tale om starten på den mere »stringente« udlændingepolitik, som Socialdemokratiet i Danmark har manglet i mange år. Kald den mere stram. Men som en af de socialdemokratiske meningsdannere, Mattias Tesfaye, har formuleret det, så skal »den fremmede kultur supplere den danske, ikke erstatte den, og når religiøse krav støder sammen med demokratiets frihedsrettigheder, så er det Gud, der har vigepligt.«

Den sætning rummer megen sandhed og anviser, at vi ingen steder kommer udenom at stille nogle skrappere krav til vore nye medborgere.

I Danmark ønsker et stort befolkningsflertal ikke et multietnisk samfund, men ønsker at fastholde egne værdier. Det kan man næppe reducere til højreorienteret populisme. Kunsten for det danske Socialdemokrati består i, hvordan man undgår at ride med på den laveste fællesnævner. Her venter vi spændt. Kvote-sagen var ikke nogen god lakmusprøve.

Politik handler ikke kun om at lefle for vælgerne, men om at overbevise vælgerne om den vej, det sammenlagt er klogest at gå. Hvilket socialdemokrati, der ender med at være det klogeste, vil vise sig.

kommentar
deling del

Skriv et svar