Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Hvem skal redde SPD?


SPD har snorksovet i timen. Og ikke bare i en enkelt time.

At betegne SPD som et parti i fuldstændig opløsning vil muligvis være at stramme den. Men partiets krise er intet mindre end afgrundsdyb oven på søndagens nyhed om, at SPD for anden gang med et års mellemrum skifter formand. Andrea Nahles må også give op. Og man må endda tilføje: Mens Martin Schulz, der også kun holdt skansen i et år, trods alt til at begynde med red på en ganske pæn bølge af medvind også i målingerne, så er Nahles gået fra ondt til værre for det gamle arbejderparti.

Hendes sådan lidt kontante og højtråbende facon havde for så vidt været udmærket for SPD. Hvis bare hun også politisk ville være kommet op med et nyt bud på et fremtidigt SPD.

For det er jo på helt afgørende vis her, at partiet fortsat famler. Man er sådan lidt på arbejdernes side og taler meget om ulighed, samtidig med at man laver midtersøgende konsensus-politik i GroKo i Berlin. SPD er også erklæret pro-europæisk og fik en lussing for denne statiske tilgang til partiets EU-politik. Man er også sådan lidt grøn og taler varmt om klima-ansvarlighed. Problemet for SPD er bare, at partiet ikke har et eget rendyrket hovedprojekt, som man har for sig selv. På venstrefløjen stemmer mange på Die Linke, hvis uligheden fylder mest. På den politiske midte HAR man tabt til CDU. Europa-venlighed er der også mange andre, der går ind for. Og klima-udfordringen, – ja, den dagsorden kan enhver jo se, ligger mere oprigtigt placeret hos De Grønne.

SPD har snorksovet i timen. Og ikke bare i en enkelt time, men igennem en del år efterhånden. I Danmark står SPDs søsterparti til en valgsejr på onsdag. Uligheden er betydelig mindre nord end syd for grænsen. Alligevel appellerer Mette Frederiksen langt bredere. Det er der mere end én forklaring på. Men en af dem er uden tvivl, at SPD, såfremt man altså ønsker at blive et større midtsøgende parti igen, må dreje til højre i udlændinge-politikken lige som S. Hvis man ikke har de svar på tidens store emner på en måde, som vælgerne kan bakke op om, ja – så bliver man straffet. SPD skal nu først og fremmest finde ud af, om man vil tilbage til fordums tider og igen kæmpe om midten. Eller: Erkende at udsigten til at bide CDU eller De Grønne som de to etablerede folkepartier i haserne er så stor en hurdle, at SPD i stedet for burde gå til venstre i sin politik. Men hvem skal redde partiet in persona?

Her kommer den næste gigant-udfordring. Der er ingen oplagte kandidater, der kan samle partiet omkring sig. Ikke en eneste her og nu.

kommentar
deling del

Skriv et svar