Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Hormuz: Dansk ja og et tysk nej

Det gode spørgsmål er derfor, hvis side Danmark egentlig bør stille sig på

Det er ikke et særsyn, at Danmark og Tyskland har forskellige holdninger til, hvornår det er klogt at involvere sig militært i en potentiel international konflikt.

I fredags sagde den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), at Danmark ser »positivt på« at bidrage militært til en international flådestyrke, som skal sikre fri passage i det konfliktfyldte Hormuzstræde ud for Iran.

20 procent af den råolie, vi alle fortsat er så afhængige af, transporteres gennem det smalle stræde. Derfor er den seneste tids eskalering med små-angreb på vestlige olieskibe og iransk tilbageholdelse af en britisk olietanker potentielt meget risikable.

Den smalle S-regering har bred støtte i Folketinget. Både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er med på ideen. Men også inden for egne rækker er både De Radikale og SF positive. SF kræver dog, at Danmark kun sender en fregat, hvis denne militære patruljering ledes fra Europa og ikke USA.

Og det er faktisk en ret interessant skelnen i forhold til de øvrige partier. For det er nøjagtig derfor, at der i Tyskland tegner sig et klokkeklart nej tak til at deltage. Tyskland vil ikke lade sig spænde for en vogn, der er styret af en amerikansk præsident for bordenden, der også i denne konflikt satser på afskrækkelsesmomentet ved at være massivt tilstede i Hormuzstrædet med store vestlige krigsskibe.

Tyskland har også en socialdemokratisk udenrigsminister, og Heiko Maas har siden sidste uge allerede flere gange mellem linjerne signaleret tysk modvilje mod Trumps tilgang til problemløsninger. Og tirsdag optrådte finansminister Olaf Scholz i morgen-tv og undsagde ideen om at opruste militært få kilometer fra den irakiske sømilegrænse.

Scholz gav desuden indtryk for, at det var den tyske regerings holdning. Merkel er på ferie, og Scholz er ikke typen, der siger noget illoyalt. For ét er at sende skibe til Hormuz. Noget andet er at huske at tænke skridtet videre. Hvis konflikten mellem Iran og Vesten øges, kan en uheldig træfning lynhurtigt udvikle sig til krig.

Det her handler helt konkret om dyb tysk modvilje mod, at præsident Trump sidste år opsagde atomaftalen med Iran. Den, som Obama indgik i 2015, da USA ville slække sanktionerne mod præstestyret, hvis Iran afstod fra at udvikle atomvåben. Ikke kun tyskerne synes, Trumps hårde kurs mod Iran er hamrende farlig.

Og derfor vil Berlin ikke lege med. Det gode spørgsmål er derfor, hvis side Danmark egentlig bør stille sig på. Hvilket ikke er en nem beslutning for et lille land.

kommentar
deling del

Skriv et svar