Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Heimat-Horst fra Bayern

Hvad er egentlig tysk kultur og tyske værdier?
Hvad er egentlig tysk kultur og tyske værdier?

Der gik ikke mange minutter, før han fik et nyt øgenavn.

Tysklands kommende indenrigsminister, Bayerns ministerpräsident Horst Seehofer (CSU), får et såkaldt super-ministerium, hvor han også skal være ansvarlig for boligbyggeri og hjemstavns-forhold. Sidstnævnte hedder »Heimat« på tysk. Og ja, det er nærliggende at forestille sig, hvordan Seehofer, som både kan lide Lederhosen og øl i litermål, nu skal til at udbrede en eller anden misforstået bayersk folklore til resten af forbundsrepublikken.

»Heimat-Horst« blev han med det samme døbt i onsdags, og det nyskabte hjemstavn-ministerie i Berlin har været noget af det mest omdiskuterede i sociale medier, sågar i Danmark.
Hvad skal vi dog med det, kan man mene og ryste spontant på hovedet. Hvis Heimat-begrebet skal misbruges, sådan som højrepopulisterne i AfD gør det, så bliver det pinligt for Tysklands omdømme. Og når man så netop har valgt at give denne nye opgave til en ærke-konservativ som Horst Seehofer, der i mange sammenhænge har lagt CSU tæt op ad AfDs synspunkter, må det være tilladt at være en anelse forskuds-bekymret.

Ret beset ved vi endnu ikke noget om, hvad dette nye hjemstavns-fokus skal bruges til i Berlin. Hvis det kombineres med Seehofers ansvarsområde for boligbyggeri, kan det da bestemt give megen mening, såfremt der er mere liv på landet, vi taler om. For så handler det pludselig om, også at sikre sammenhængskraften i Tyskland. Ligesom i Danmark buldrer byerne derudad, mens landdistrikter rundt omkring mærker fraflytning.

Omvendt må vi også herfra give FDP ret i deres kritik af den del af det nye 168 sider lange regerings-grundlag. CDU/CDU og SPD siger godt nok de vil gøre noget ved Tysklands manglende digitalisering, men en egentlig digitaliserings-minister er det ikke blevet til.

Blot et tilsagn om, alle borgere skal have (rimeligt) hurtigt internet i 2025, men ikke nødvendigvis i form af de lynhurtige lyslederkabler (Glasfaser). Teleselskaberne må fortsat godt lægge de langsommere net af kobbertråde ud, hvilket forekommer at være temmelig gammeldags. Her er GroKo ikke innovativ nok.

Hvad angår hjemstavns-begrebet, kan man også vende det til noget positivt. I Danmark er der opstået en helt forståelig metaltræthed over, at det ofte er Dansk Folkeparti, der er hurtig til at sætte sig på den nationale identitets-dagsorden, og den følelse kender man også i Tyskland. Med AfDs indtog i Forbundsdagen vil vi også i den tyske samfundsdebat i årene fremover få et større fokus på, hvad der egentlig er tysk kultur og tyske værdier. Et emne, der meget hurtigt bliver både ømtåleligt og tåkrummende, da Heimat-begrebet blev misbrugt propagandistisk på det groveste i nazi-tiden.

Omvendt er det for så vidt godt set, at man ikke kan overlade denne værdidebat til dem, der kun vil tale om Heimat på en bagudvendt, indelukket og ekskluderende måde.

Måske kommer Seehofer til at stå for en Tysklands-kanon, som den Danmarks-kanon daværende kulturminister Bertel Haarder gennemførte i 2016. Det er såmænd ikke så skidt at diskutere nogle grundlæggende fælles pejlemærker i et samfund.

Hvad tyskere er rundet af, og hvad de står for, er i en stadig mere universel og global tidsalder til stor diskussion. Sammenlignet med den relativt homogene danske kultur er der endog temmelig mange tyske identiteter.

Hvis Heimat-ministeren vil bruge kræfter på en sådan tysk identitets-diskussion, skal han passe meget på med ikke at ville tvinge en enkelt formel ned over alle. Og dernæst er udfordringen, at vi alle gerne må fastholde vores kultur, men ikke på en måde, så det udelukker andre.

kommentar
deling del

Skriv et svar