Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Har vi tillid til hinanden?

Det er altså skidt, når nødretslovgivning ikke holder mere end få dage.
Jørgen Møllekær

Her i grænselandet kender vi om nogen ligheder og forskelle mellem vore to lande. I corona-bekæmpelsestider er der mange ligheder. Men så sandelig også forskelle. En af de mere iøjnefaldende er, hvordan Tyskland nu går temmelig rabiat til værks over for deres egen befolkning. Hvor man i Danmark med behørig afstand stadig kan mødes op til ti personer, har tyskerne reduceret det til kun to. Og i Danmark, hvor bøderne for overtrædelser ofte er markant højere, slipper man med 1500 kroner, hvis man ikke vil høre efter.

I Nordrhein-Westfalen derimod har CDU-formandskandidaten, den lokale ministerpræsident Armin Laschet, udstedt et dekret og truet sine borgere med bøder på op til 25.000 euro, hvis man to gange overtræder forsamlingsforbuddet. Første gang op til 5000 euro, og rent teknisk er det at mødes med tre personer eller flere nu en strafferetslig forseelse. Med andre ord en alvorlig forbrydelse mod samfundet.

Set herfra er det også forskellen på at have en tillidskultur eller ej. Statsminister Mette Frederiksen beder folk om at opgive at mødes i påsken. Som samfund har vi i Danmark en forventning om, at det budskab er nok. Folk i Nordrhein-Westfalen er kendt for at gå mere »ruppig« – mere kradsbørstigt til værks overfor hinanden. Det er trist, at det tilsyneladende er nødvendigt med så absurd høje bøder i visse dele af Tyskland. Men politikerne skal også være varsomme med for mange hovsa-løsninger. I Slesvig-Holsten har man nu fortrudt, at man har bedt folk med sekundære boliger (Zweitwohnung) at rejse hjem til deres primære bolig. Tirsdag morgen bad myndighederne danskerne om at angive folk, hvis man have mistanke om, at de havde corona. Den skyndte sundhedsministeren sig at fløjte tilbage fire timer efter. Det er altså skidt, når nødretslovgivning kun holder kort tid, fordi de politiske magthavere gik for langt. Den slags eksempler skal vi ikke have ret mange af, før folk mister tilliden til krisestyringen.

I det hele taget rokker alle disse nødrets-tiltag grundlæggende ved grundlæggende samfundsnormer. I normale tider ville der rejse sig rigtig mange ramaskrig. Lige nu i de kommende uger accepterer vi alle at lægge gevaldigt låg på vores individuelle frihedsrettigheder. Fordi vi kan forstå og anerkende formålet. Men nok ikke i særlig lang tid efter påske. Man kan ikke varigt vedblive med ikke at besøge sin gamle mor eller far og give dem et kram. Man kan heller ikke i lang tid give afkald på de sociale relationer, vi som homo sapiens er så afhængige af for at kunne fungere. Til og med april, men så må det også være slut. At forestille sig, vi måske igen næste vinter igen må isolere os langvarigt, når og hvis der kommer en anden bølge, er uudholdeligt.

kommentar
deling del

Skriv et svar