Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Habeck i vælten

Men hvorfor er der egentlig denne aura omkring Habeck?
Men hvorfor er der egentlig denne aura omkring Habeck?

Det er ikke meget, man ser til ham i Kiel for tiden.

Eller for den sags skyld formentlig hjemme i privaten i Flensborg. Slesvig-Holstens vice-ministerpræsident og miljøminister, Robert Habeck fra De Grønne, er en del af en gruppe på 14 grønne politikere, der deltager i bestræbelserne på at danne en Jamaica-koalition sammen med CDU og FDP i Berlin.
I torsdags var han (igen) en selvskreven gæst i et af tysk public service TVs mange debatudsendelser »Maischberger« på ZDF. Der bliver lagt mærke til ham overalt. 
Spekulationerne om, at Habeck nu skulle være på vej til Berlin, vil ingen ende tage. Helt usædvanligt har Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther (CDU) så sent som denne onsdag (i går) i et avis-interview med SHZ gentaget sit lønlige håb om, at Robert Habeck ikke lader sig friste og bliver på sin miljøministerpost i Kiel. De Grønne forventes, forudsat at Jamaica falder på plads i Berlin, at få tre ministerposter. Da partiet altid sender lige mange mænd og kvinder, er det langt fra givet, at Habeck ender med at få buddet.

Læs også: Habecks seje kamp hos De Grønne

Alligevel fylder navnet Habeck mere og mere i Berlin.
I så fald er det ikke første gang, at han prøver sig selv af på den forbundspolitiske scene. Tilbage i 2006 forsøgte han at blive valgt som bisidder til De Grønnes bestyrelse på forbundsplan. Partikongressen klappede godt og inderligt af hans som altid vedkommende tale, men de stemte ikke på ham. Hvorfor? Som Habeck selv har beskrevet det i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ), troede han dengang, at det var nok at holde en flammende tale. Men han havde forsømt det altafgørende fodarbejde i politik: At bruge tid på netværket, at tage rundt og besøge partiets basis for at gøde jorden forud for landsmødet.

Slesvig-Holstens vice-ministerpræsident og miljøminister, Robert Habeck fra De Grønne Foto: dpa.

Slesvig-Holstens vice-ministerpræsident og miljøminister, Robert Habeck fra De Grønne Foto: dpa.

I 2008 var han på tale som formand. Men han ville ikke. Dels fordi han ikke havde nogen »magtbasis« i Berlin og denne gang på forhånd havde indset, at det var en helt afgørende hæmsko. Og så fordi det var uforeneligt med dengang mindre børn og afstanden til Flensborg.
I fjor forsøgte han så for tredje gang og tabte med blot 75 stemmer urafstemningen til Cem Özdemir om at bliver sit partis mandlige spidskandidat sammen med Katrin Göring-Eckardt.
Dét resultat dokumenterede, at Habeck i mellemtiden har fået fat i De Grønnes basis spredt ud over hele Forbundsrepublikken. På baggrund af en slidsom tur i flere måneder rundt i det ganske land. Så nu står han stærkt med en solid og bredt funderet opbakning. Netop derfor vil rygterne om hans entre på den »storpolitiske« scene i Berlin heller ikke aftage.

Læs også: Grønne lægger op til hårde forhandlinger

Men hvorfor er der egentlig denne aura omkring Habeck? Hvorfor er han så særlig i manges opfattelse? Fordi han evner at kommunikere intellektuelt om nye ideer på en måde, så folk uanset ståsted gider lytte til ham. Den tidligere forfatter, med flere skriveophold i blandt andet Bertold-Brecht-huset ved Svendborg, kan noget med ord på en fængende måde.
Og så kan han det på en måde, de færreste politikere evner. På gennemsnitspolitikeren kan man oftest straks høre, hvad han eller hun politisk er rundet af. Habeck henregnes generelt til den såkaldte »Realos«-fløj i partiet, altså de realistisk indstillede grønne. Modsat dem, der er helt ude på venstrefløjen på en næsten fundamentalistisk måde, deraf den tyske forkortelse »Fundis«. Habeck selv siger i interviewet med FAZ, at han ikke vil sættes i bås. Det er netop hans eminente styrke. I en tid, hvor folk søger efter noget nyt at orientere sig imod. Men om han vil til Berlin nu, ved han kun selv. For Flensborg ville det være fantastisk.

kommentar
deling del

Skriv et svar