Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Hårde logiske domme over oprørske catalonere

Resultatet vil være borgerkrig, død, lemlæstelse og et farvel til det ret omfattende selvstyre, som selvsamme Puigdemont var et resultat af.
Niels Ole Krogh

Mandagens domme over de catalanske separatister var forventelig hård. Spanien er et demokratisk land omend med en ret kort demokratisk historie og med en grundlov, der afspejler, at den skal holde sammen på mange folkeslag.

Uden uafhængige domstole intet demokrati. Når et klokkeklart oprør mod staten og centralmagten i Madrid finder sted, skal domstolene selvfølgelig gøre det, de er sat i verden for: Efterprøve, om landets love er overholdt – og suverænt dømme uden indblanding fra politisk side. Krisen løses ikke af en domfældelse, men ikke desto mindre vil det være utænkeligt og meget betænkeligt, hvis den spanske højesteret ikke havde fældet en dom her to år efter det kluntede og uigennemtænkte oprør i det catalanske selvstyreområde. Tingene blandes sammen, når mandagens dom i de politiske ekkorum udløser et krav om dialog i stedet for dom.

Catalonerne er udstyret med dårlige ledere. Den nu i eksil levende tidligere præsident for selvstyret Carles Puigdemont udråbte efter valget i 2017 området som selvstændigt. Kun godt fire ud af ti stemte. Tilhængere af en spansk helstat med mange mindretal og udpræget selvstyre som i Catalonien blev hjemme i protest mod oprørerne. Spaniens historie er cirka 500 år gammel. Landet er som de fleste andre stater i Europa en konstruktion, der i udgangspunktet havde til formål at udøve magt over mange folkegrupper. Mest for at stoppe ørkesløse stridigheder, modernisere og sætte udbytningen af undersåtterne i system. Etableringen af en fælles identitet under massebetegnelsen »spanier« er aldrig rigtigt lykkedes. I stedet er identiteten oftest basker, cataloner, andaluser eller noget helt fjerde. Historien ikke kun i Spanien, men eksempelvis også i Italien viser, at etniske mindretal i velstående områder har det med at kræve løsrivelse i magre tider. Spanien hænger stadigvæk i dyndet oven på finanskrisen. Som regionen, hvor velstanden er størst, er det som cataloner ikke svært at føle sig motiveret til at give Madrid en kold skulder. Resultatet vil være borgerkrig, død, lemlæstelse og et farvel til det ret omfattende selvstyre, som selvsamme Puigdemont var et resultat af.

Den nuværende spanske grundlov levner ikke plads til den form for oprør og kommer heller ikke til at gøre det så langt, der kan skues ud i fremtiden. Oprørernes analyse var forfejlet, og nu høster de frugten af den. Dommene er logiske konsekvenser i den nutidige demokratiske stat Spanien, men alle gør klogt i at komme videre med dialogen. Folkenes selvbestemmelsesret er en uomtvisteligt ret, men den leder, der tror, at den kan vindes ved oprør, er en dårlig leder.

kommentar
deling del

Skriv et svar