Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: GroKo neddrosler miljøet

Der er forstemmende at udsætte en indsats, som alle anerkender behovet for.
Der er forstemmende at udsætte en indsats, som alle anerkender behovet for.

Siden i søndags har de siddet tæt sammen, CDU, CSU og SPD.

I løbet af fem dages lyn-sonderinger vil de nå frem til en vurdering af, om der er grund til at indlede reelle regeringsforhandlinger.

På forhånd havde man lovet hinanden at lade være med at lække til offentligheden, hvilke delresultater man nåede frem til. Belært af det skibbrudne Jamaica-forløb skulle der føres intensive og fortrolige snakke.

Fortroligheden kniber det gevaldigt med. Hvis man skal tolke ud fra det, pressen allerede har fået opsnuset fra de tre partiers centrale forhandlere, så lover det ikke godt for et eventuelt genoptaget tillidsfuldt samarbejde.

CDUs ministerpræsident i Nord-rhein-Westfalen, Armin Laschet, har eksempelvis til en nytårs-reception mandag aften i Düsseldorf,i en tale fortalt, at CDU/CSU og SPD »i løbet af blot to forhandlingsmøder er blevet enige om energipolitikken«.

En dybt besynderlig og selvpromoverende opførsel, som straks har medført skældud fra SPD. Det forlyder også, at man ikke kan blive enige om skattepolitikken. SPD vil have hævet topskatten for de mest vellønnede fra 42 til 45 procent, hvilket de borgerlige ikke vil være med til.

Det er aftalt, at parterne senest natten til fredag skal have »sonderet« færdig. Det er et utroligt kort forløb. Desto mere tudetosset er det, at så mange af dem, der sidder med ved de forskellige forhandlingsborde, ikke kan holde tand for tunge.

En anden ret overraskende enighed skulle være opnået på miljø-området. En eventuel kommende ny stor koalition aflyser Tysklands ambitiøse klimamål for 2020. De tre parter vil åbenbart opgive målsætningen om, at det tyske CO2-udslip frem til 2020 skal reduceres med 40 procent i forhold til 1990.

I stedet skal der gennemføres forskellige tiltag, så man kommer så tæt på målet som muligt, fortæller flere medier tirsdag.

Det fik tirsdag Slesvig-Holstens miljøminister Rober Habeck fra De Grønne til at reagere med en udtalelse om, at det var lige præcis noget af det han frygtede ville ske. Det er i hvertfald en helt anden miljø-dagsorden, end den der var lagt op til, dengang det var De Grønne og de liberale fra FDP, der forhandlede om regeringsmagten.

Set herfra er det mildt sagt lettere pinligt, at CDU og SPD siger ét i valgkampen om vores fælles miljø, og nu hvor den politiske kage skal skæres til, gør noget helt andet.

Ifølge Habeck kunne man godt have fastholdt 2020-målene, også selvom det hverken er nemt eller populært i visse dele af Tyskland.

For nøglen til reelt at gøre noget for miljøet ville have været at lukke brunkulsværker frem mod 2020. Og de ligger i det sydlige Østtyskland og i Ruhr-området.

En lukning vil gavne miljøet, men ramme en lang række arbejdere i de berørte områder. Så her har SPD og de borgerlige fundet en fælles holdning meget hurtigt: SPD har ikke råd til at skubbe endnu flere oprindelige SPD-kernevælgere fra sig.

Og CDU kan ikke sige sig fri for med den manøvre at fokusere mere på virksomheders indtjening end på fremgang for miljøet.

2020-målet er ikke en del af Paris-aftalen, men er et nationalt mål, som Tyskland satte sig i 2007, og som alle senere regeringer har fastholdt.

Tyskland vil ifølge de lækkede forhandlingspapirer stadig gå efter at sænke CO2-udslippet med det i EU aftalte mål på 55 procent frem til 2030.

Og det argument sammen med andre skulle bruges som et argument for at man skam gør meget for miljøet. Bare ikke lige nu. En ny GroKo dropper ikke hele miljøindsatsen. Alligevel er der noget forstemmende i endnu engang at udsætte en indsats, alle anerkender behovet for. Eller også viser GroKo-partierne nu bare deres sande ansigt.

kommentar
deling del

Skriv et svar