Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: De Grønnes rejse på vej mod midten

Det er en bet for Habeck-fløjen. For ethvert land har brug for at kunne styre de offentlige udgifter.
Jørgen Møllekær

Det var nogle imponerede stemmetal, da begge De Grønnes formænd blev genvalgt ved partiets store landsmøde i Bielefeld i weekenden. Flensborgeren Robert Habeck kunne samle 90,4 procent af de delegerede bag sig. Hans med-formand, Annalena Baerbock, sprængte alle hidtidige rekorder i det ellers så diskussionslystne og stridbare parti: 97,1 procent. Den gamle rekord lå på 91,5 procent. Så hvad partispidsen angår, ånder alt åbenbart fred og idyl hos »Bündnis 90/Die Grünen«, som sammenslutningen af holdninger på venstrefløjen helt officielt hedder.

Som på så mange andre partiers landsmøde fandt formandsvalgene sted først på landsmødet lørdag. Det var måske godt det samme. For især søndagens debatter afslørede til fulde, at De Grønne har mindst to grupperinger. Dem, der blandt andet med Robert Habeck som stærk fortaler trækker partiet ind mod midten og dermed en større grad af politisk pragmatisme. Og så den mere kompromisløse fløj, der holder fast i gamle venstrefløjs-dogmer.

På klimaområdet diskuterede De Grønne heftigt prisen for den kommende tyske CO2-afgift, der lægger ud med beskedne 10 euro pr. ton udledt C02. Der var forslag om svimlende 180 euro, men partitoppen med Habeck som fortaler med stort flertal fik forsamlingen med på at kræve en afgift på 60 euro.

Samtidig kræver de Grønne fortsat, at Tyskland stopper med at bruge kul i år 2030, otte år tidligere end GroKo-regeringen har lagt op til. På det sociale område enedes man om at kæve en mindsteløn på 12 euro i stedet for de nuværende 9,19 euro. Og så var der lige debatten om det kommunale udgiftsstop (Schuldenbremse). Habeck og Co. ville løsne jerngrebet lidt, men bibeholde begrebet. Men et knebent flertal på 51 procent gik imod partitoppen, så de Grønne kræver nu, at kommuner og amter får friere økonomiske tøjler. Det er en bet for Habeck-fløjen. For ethvert land har brug for at kunne styre de offentlige udgifter. Men det tog kegler i debatten, da en delegeret ud i forsamling i Bielefeld råbte »hvad nytter det vore børn, hvis kloden går under uden gæld«.

Til gengæld har begrebet »markedsøkonomi« nu fundet vej til det grønne partiprogram. Godt nok en »social-økologisk markedsøkonomi«. Men immervæk noget af en erkendelse blandt mange tidligere anti-kapitalister i den rød-grønne bevægelse. Alt i alt en god weekend i Bielefeld på rejsen mod et regeringsdueligt parti i Berlin.

 

kommentar
deling del

Skriv et svar