Single Daily
af

Ritzau Nyhedsbureau

Leder: Grøn hverdag 
i Kiel

At man siger, man egentlig er imod, tæller ikke i den sammenhæng.
At man siger, man egentlig er imod, tæller ikke i den sammenhæng.

De Grønne rider på en enorm bølge af politisk medvind. Det er ethvert parti vel undt, at det går godt, når man evner at overbevise vælgerne om egne fortræffeligheder.
Men det er også godt for vælgerne at vide, at træerne ikke vokser ind i himlen. Onsdagens artikler her i avisen om, hvordan partiet De Grønne igen har givet køb i et særdeles vigtigt politisk spørgsmål, vidner om den reelle hverdag i Kiel. Koalitionen mellem de Grønne, konservative og liberale er ikke ubetinget godt for borgerne i det her land. For når det virkelig gælder, kommer det ærkekonservative og den rendyrkede liberalisme frem i en – set herfra – nærmest bagstræberisk form.

CDU og FDP har tvunget De Grønne til en lovændring, der svækker den lov, som de selvsamme Grønne helhjertet vedtog, dengang de stadig sad i regering med SSW og SPD. Det handler om, hvilke krav der skal gælde, når firmaer byder på offentlige udbud fra kommuner, amter og delstaten Slesvig-Holsten. Den forrige regering indførte krav om, at de firmaer, der bød, skulle overholde minimumsstandarder inden for miljø- og arbejdsforhold. For de fleste er det selvindlysende, at det offentlige samfund på ingen måde kan bidrage til, at der foregår løndumping, eller at der anvendes billige materialer, der er miljøskadelige.

For CDU og FDP er det imidlertid ikke nogen naturlov, og de har så fået overbevist De Grønne om en lovændring, der fremover gør det frivilligt, om kommunerne vil stille krav om overenskomstmæssig løn og ordentlige forhold omkring arbejds- og miljøforhold i øvrigt. I onsdagsavisen indrømmer de Grønne blankt, at de her har bidt i et meget surt æble. Det tjener Rasmus Andresen til ære, at han ikke bortforklarer, men åbent erkender, at han og hans partifæller i landdagen i virkeligheden er dybt imod den lovændring, som man altså selv bakker op om, når forslaget førstebehandles i landdagen til september-mødet.

Til gengæld forekommer det en anelse søgt at håbe på, at der på et tidspunkt kommer nogle nye regler på forbundsplan eller fra EU, der alligevel tvinger Slesvig-Holstens kommuner til at opføre sig ordentligt, når der skal bygges skoler og anlægges veje. De Grønne har igennem årtier brystet sig af deres miljøpolitik – OG af deres socialpolitik. Nu er man åbenbart villig til at ændre socialpolitisk profil. At man siger, man egentlig er imod, tæller ikke i den sammenhæng. Det er den konkrete handling, der tæller.

kommentar
deling del

Skriv et svar