Single Daily
af

Niels Ole Krogh

Leder: Grænselandet skal kendes på fleksibilitet

Som så ofte før stopper tolerancen ved pengekassen. Hvilket også er et forståeligt argument­.
Niels Ole Krogh

Det er en lidt penibel sag, der er havnet på Skoleforeningens bord. Et sydslesvigsk ægtepar er flyttet til Danmark just på den anden side af grænsen og pendler nu over grænsen til jobbet i fjordbyen. Datteren går på en dansk skole i Flensborg og ville umådeligt gerne beholde sine skolekammerater. Men det er lettere sagt end gjort, for den slesvig-holstenske lovgivning ligestiller ganske vist mindretallets og de offentlige skoler, men der følger ikke penge med, hvis danskere bosat nord for grænsen sender deres børn syd over grænsen.

Det har tidligere ført til konflikter. Tilbage i 1990erne ophørte en praksis, hvor en del børn bosat i Padborg-Kruså-Kollund-området gik på danske skoler i Sydslesvig. Det var i reglen som i det aktuelle tilfælde elever, hvis forældre var flyttet til Danmark, efter at børnene var begyndt at gå i skole syd for grænsen. Også dengang var det økonomiske argument udslagsgivende.

Forældrene indvender, at i et grænseland bør der være elastik og fleksibilitet nok til pragmatiske løsninger på tværs af grænsen. Det er en sympatisk, humanistisk tanke, som i høj grad vil gøre samlivet i grænselandet godt, men som så ofte før stopper tolerancen ved pengekassen. Hvilket også er et forståeligt argument. Det kan vise sig, at reglerne, som de er håndteret i de seneste mange år, ikke er i overensstemmelse med EUs regler for pendlere, der garanterer ligestilling på tværs af landegrænser i jobmæssig sammenhæng. Dansk Skoleforening for Sydslesvig er nu ved at undersøge sagens rette sammenhæng. Et stort antal danske sydslesvigere tager gymnasiale uddannelser på den danske side af grænsen, uden at det giver problemer – da de hver især udløser taxametertilskud.

Det flensborgske boligmarked er for tiden så presset, at det er langt billigere at erhverve sig en bolig nord for grænsen. Det har en del danske sydslesvigere gjort, og flere vil sandsynligvis følge. Især hvis nødden med at sikre børnene fortsat skolegang i Sydslesvig blandt skolekammeraterne kan knækkes.

Den fysiske, landfaste grænse mellem Danmark og Tyskland er blevet udbygget med grænsekontrol og vildsvinehegn de seneste år. Det må ikke betyde, at vi, der bor her i grænseregionen, slækker på kampen for det mellemfolkelige. Der er ganske vist mange regler og love mellem de to nationalstater, der bremser samarbejde og samkvem, men grænsen i vore hoveder blokerer stadigvæk. Derfor skal ægteparret, der ikke ville affinde sig med et unødvendigt skoleskift for deres datter, have tak for deres initiativ.

kommentar
deling del

Skriv et svar