Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Godt gået, H.P. Geil

Danmark bryder de facto regler, vi frivilligt har indgået.
Jørgen Møllekær

Når der rises, skal der også roses. Der blev på denne lederplads ikke lagt fingre i mellem for fem år siden, da Haderslevs borgmester Hans Peter Geil (V) på en underlig abrupt måde droppede ideen om tosprogede by-skilte i Haderslev.

Geil havde ret spontant fået sat et skilt op, hvor der i anden linje også stod Hadersleben. Det fik lov at stå relativt ubemærket nogle dage, inden offentligheden via medierne opdagede skiltet, som altså ikke var vedtaget i byrådet. Hvadenten det bare var drengestreger eller ej – efter at skiltet var blevet fjernet af ukendte personer, fik det Geil til at konkludere, at tiden måske ikke var moden. Som vi kritisk bemærkede dengang en temmelig tilfældig måde at omgås et så følelsesladet emne på.

Men nu vil Geil noget andet. På byrådsmødet den 28. april sættes emnet til debat og afstemning. P4 Syd har ringet rundt til de fire sønderjyske kommuners byrådsmedlemmer. Og både i Haderslev og Aabenraa er der tilsyneladende et lille flertal for at tillade, at der også skiltes med bynavnet på tysk. I Tønder og Sønderborg er der derimod et lille flertal imod ideen. Så Geil kan med Haders­lev nu måske gå forrest.

Herfra skal der lyde en oprigtig anerkendelse af, at Haderslevs borgmester for anden gang på fem år tør sætte et emne til debat, der er vanskeligt. For som kollegaen i Aabenraa, Thomas Andresen (V), også har sagt, så findes der sønderjyder, der fortsat ikke bryder sig om tanken. De fleste, fordi de har hørt bedstefar fortælle om fortidens konflikter mellem dansk og tysk, som havde de kendte helt konkrete konsekvenser i Sønderjylland. Vi skal passe på med ikke at splitte befolkninger ad. Men spørgsmålet er også, hvor længe man skal tage hensyn til historien uden mulighed for at forme nutiden, som vi lever i. Hvis det er et legitimt argument at henvise to generationer tilbage, så vil man også om 50 år kunne finde folk, der vil være imod at anerkende, at den tyske befolkningsdel har haft rødder i Sønderjylland igennem mange århundreder. Og dermed har det tyske mindretal et legitimt og i øvrigt beskedent krav.

Danmark er sammen med Litauen et af ganske få europæiske lande, der de facto dermed bryder de internationale regler omkring mindretal, som Folketinget tilbage i 1995 frivilligt syntes vi skulle være en del af. Det fremgår utvetydigt af Europarådets rammekonvention for mindretal, at der i områder med anerkendte mindretal skal skiltes på begge sprog, såfremt mindretallet ønsker det. Også af den grund er der god grund til at springe over fortidens skygger.

kommentar
deling del

Skriv et svar