Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: »Der gelbe Schein« bliver digital

Altmaier burde have taget sundhedsministeren med til brainstorming.
Jørgen Møllekær

Den tyske erhvervsminister Peter Altmaier (CDU) foreslår en revolution. Til ministerens ansvarområder hører også afbureaukratisering, og nu har Altmaier foreslået noget, der nærmest sendte »chokbølger« gennem det tyske samfund. Fra 2021 skal det være slut med »der gelbe Schein«, den tyske sygemelding i tre eksemplarer og i papirform. Fremover skal lægen sende sygemeldingen digitalt til sygeforsikringen og arbejdsgiveren og den sygemeldte. Det kan spare det tyske samfund for 1,1 milliarder euro, fremgår det af lovforslaget, som onsdag blev diskuteret på et regeringsmøde.

Det er jo godt nok. Men hvad, om man diskuterede systemet som sådan? I Tyskland er det gennemsnitlige sygefravær 19,5 dage om året. Det tal stammer fra AOK, der fører statistik over sine 14 millioner sygeforsikrede. Ifølge Danmarks Statistik er danske arbejdstagere over én kam syge i 8,4 dage (2016-tal). Når man er dobbelt så meget syg i Tyskland som i Danmark år efter år, hvad kan det så skyldes? Er det så meget hårdere at gå på arbejde syd for grænsen end nord for grænsen? Det vil man sikkert i bestemte brancher kunne finde konkrete belæg for. Ligesom man kan finde ligheder: Folk i udsatte job, for eksempel skraldemænd, har flere sygedage end gennemsnitsbefolkningen. Men den store forskel kan også hænge sammen med tilgangen til det at melde sig syg.

I Danmark er det ikke kutyme at aflevere en formel sygeerklæring, medmindre det er så langvarigt, så arbejdsgiveren kan modtage offentlig kompensation for lønudgiften til medarbejderen. I Tyskland er det nogle gange, som om nogle medarbejdere altid er syge i mindst tre dage. Det vil sige, at kulturen med, at sygdom kræver en sygemelding fra lægen, medfører unødvendigt mange sygedage. Hvorfor dog dukke op på arbejde, inden sygemeldingen fra lægen er udløbet? De skriftlige sygemeldinger i Tyskland og manglen på samme i Danmark er set herfra et eksempel på kulturforskelle. Som udgangspunkt har en dansk arbejdsgiver tillid til, at medarbejderen kommer igen i morgen, hvis en enkelt sygedag er nok. Ligesom det er unødvendigt spild af lægens kostbare tid, når en influenza nu engang kan tage en uge at kommer sig over. Så Altmaier burde have taget sin kollega sundhedsministeren med til brainstorming, da han lavede denne nye lov. Der kunne spares mange flere milliarder euro, hvis man opnåede en tillidskultur på arbejdspladserne frem for dette rigide kontrolsystem. Det er fint med digitaliseringsbesparelserne. Men hvad med i samme ombæring at overveje, om systemet som sådan er tidssvarende?

(Foto: Patrick Pleul/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar