Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Gang i debatten

Tanken om at få kortlagt realiteterne, og derefter at handle på det, er bydende nødvendig.
Tanken om at få kortlagt realiteterne, og derefter at handle på det, er bydende nødvendig.

Analysen er alle enige om, men løsningerne er det fortsat straks sværere med.

Der var tænding på til den traditionelle årsmøde-debat på Flensborghus lørdag formiddag. Rektor og professor Jørgen Kühl lagde ikke fingrene i mellem, da han gjorde op med forestillingen om, at det danske mindretal er opdelt i tre nogenlunde lige store dele: Dem, der har været med i tre eller flere generationer, andengenerations-sydslesvigerne, og så de nye i mindretallet. Ifølge Kühl er balancen tippet. Der er nu klar overvægt af nye i mindretallet, som kommer med en helt anden tilgang til tingene end den oprindelige kerne i mindretallet, hvor det danske ståsted både sprogligt og kulturelt er utvetydigt. De nye – som Kühl betegner som post-nationale – har andre forventninger. Kühl bliver som rektor eksempelvis udfordret på, at han svarer på dansk, når der stilles spørgsmål på tysk til forældremøder. “Das nützt ja dann nichts” (det nytter jo ikke noget) lyder en gen-replik.

Underforstået, at den pågældende forælder ikke kan forstå svaret, hvis det “kun” gives på dansk. Det er da vidst det man kalder en klar udfordring. Samtidig er det en succeshistorie, at vi som mindretal kan blive ved med at tiltrække så mange nye unge til de danske skoler.

Og det er lige så klart et tiltagende problem, at vores hverdagsliv i mindretallet bliver mere og mere fragmenteret, for hver årti der går. Der er ingen problemer i, at vi hver især er forskellige. Men hvor stor er fællesmængden efterhånden? Hvis målet er dansk sprog og dansk kultur med alt hvad det indebærer, må vi så ikke til at erkende, at denne entydige identitet for alvor er truet? Hvis lysten til at følge med i danske medier (herunder Flensborg Avis) og dansk kulturliv, kun gælder de få, hvad skal vi så gøre ved det?

Når 70 procent af Kühls forældre ikke ønsker at leve aktivt med i det danske mindretal, så har vi ikke bare en udfordring. Så har man det vi på nudansk kalder en brændende platform. En situation, hvor man er nødt til at handle. For som SSWs Martin Lorenzen konstaterede, så har mindretallet opnået sine rettigheder og goder på baggrund af et dansk ståsted. Ikke på baggrund af, at vi er gode til at opsuge nye unge mennesker, hvoraf rigtig mange får et danskpræget ståsted, mens deres forældre forbliver tyske. Tanken om at få kortlagt realiteterne, og derefter at handle på det, er bydende nødvendig.

kommentar
deling del

Skriv et svar