Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Forbundsvalget er også SSWs sag

Landdagsvalget er uden tvivl af største betydning for det dansk-frisiske regionalparti.

Men det er også nødvendigt seriøst at drøfte en eventuel opstilling med egne kandidater til forbundsdagsvalget.

Det har givet mening at drøfte emnet inden hvert forbundsdagsvalg. Det gælder især, siden det blev klart, at et SSW-mandat i Berlin ikke er urealistisk. SSWs landssekretær har da også tidligere fået til opgave at samle alle argumenter for og imod en opstilling.

Der findes vitterligt mange argumenter for og imod. Og uanset om man nu går ind for eller er imod, at SSW stiller op ved kommende forbundsdagsvalg, må det være tilladt at komme med en konstatering: I demokratiet findes der ikke en repræsentation, som giver mere tyngde og direkte adgang til lovgivningen end et folkevalgt mandat i parlamentet. Mindretalssekretariater er en god løsning – men nogle gange kun den næstbedste.

I 2002 ville en tredjedel af SSWs delegerede gerne stille op til forbundsdagsvalg.
Raning Krueger

Nu er det mange år siden, at SSW fra 1949-53 ved Hermann Clausen havde sæde i Forbundsdagen. Desuden har SSW i mange år på sine landsmøder drøftet muligheden for og meningen i eventuelt at opstille til forbundsdagsvalg med egne kandidater.

Men det har der ikke været et flertal for. Dermed slipper SSW og det danske mindetal dog ikke for at skulle bekymre sig om og på særlig vis også at deltage i Forbundsdagsvalget.

Det kan ske ved samtaler og politiske møder med tyske partiers kandidater og ved blandt andet at spørge dem om, hvad de agter at gøre for de anerkendte mindretal og for mindretalsregionerne.

Tidligere har der været tre lejre på SSWs landsmøde. I 2002 ville en tredjedel af SSWs delegerede gerne stille op til forbundsdagsvalg.

Tvivlerne, der blandet andet ser selvkritisk på partiets indre tilstand, mulige kandidater og andre ressourcer, stemte dengang ligesom de overbeviste nej-sigere imod partiets opstilling.

I 2005 dalede andelen af nej-sigerne på landsmødet til 66 procent efter 75 procent i 1998 og 70 procent i 2002.

Nogle i mindretallet har det dårligt med at skulle stemme på et tysk parti ved forbundsdagsvalg. Det kan dog næppe være et afgørende argument for at sende SSW på motorvejen til Berlin.
Raning Krueger

Spørgsmålet bliver blandt andet, om der er kommet nye argumenter til. Desuden er det værd at undersøge nøje, hvilke arbejdsmuligheder en enkelt SSWer ville få i det tyske forbundsparlament. Det kan næppe regnes med, at mindretalspartiet ligesom i landdagen i Kiel vil få tilkendt gruppestatus for derved at få bedre arbejdsmuligheder.

Dette er afgørende for, om en SSWer kan profilere partiet samt mindretallene seriøst i Berlin, og om et mandat i Berlin kan give medvind til det vigtige arbejde i kommune-, by- og amtsråd samt i landdagen.

Nogle i mindretallet har det dårligt med at skulle stemme på et tysk parti ved forbundsdagsvalg. Det kan dog næppe være et afgørende argument for at sende SSW på motorvejen til Berlin.

Desuden kan der næppe være tvivl om, at SSW og partiets ellers prisværdige udfarenhed har fået en dæmper ved landdagsvalget forleden og et stemmetab på 20 procent fra 4,6 til 3,3 eller 12.000 stemmer i Slesvig og Holsten.

Det er vigtigt og nødvendigt at drøfte alle argumenter for og imod.

Samtidig er det værd at overveje, om partiet hvert femte år skal udsende signalet om, at »vi kan, tør og vil ikke til Berlin«. Så kan det være bedre at lukke skuffen med pro og contra-papirerne, indtil der opstår en ny situation.

kommentar
deling del

Skriv et svar