Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Forbundsværn i krise

Når så meget går galt, 
handler det ikke om 
enkeltstående fejl.
Når så meget går galt, 
handler det ikke om 
enkeltstående fejl.

Soldater-moral er ikke, hvad den har været. Og man forstår dem godt.

Tirsdag fremlagde Forbundsdagens »Wehrbeauftragter« – den særlige ombudsmand for forbundsværnet, SPD-politikeren Hans-Peter Bartels, sin årsberetning. Det er dyster læsning.

Og rapporten kommer oven i den seneste tids mange mediehistorier om alvorlige mangler i det store tyske »Bundeswehr«. En mindre fadæse var den fra Jagel i Sydslesvig denne uge. Jagerfly-piloterne, der i forvejen er langt bagud med at uddanne nye kolleger, har fået flyveforbud i en uge, fordi en leverandør er kommet til at blande for meget biodiesel i den særlige fly-benzin. Flyene kunne uden egentlige sikkerhedsproblemer godt være gået i luften, men når grænseværdierne for bio-brændstoffets andel nu var overskredet, foreskriver reglerne noget andet.

Man kan vælge blot at smile, for verden overlever jo nok en uges stilstand på en fly-base i Sydslesvig. Hvis det så bare var dette ene enkeltstående tilfælde. Langt værre er nogle af de andre alvorlige fejl og mangler, der afdækkes nu. Der mangler reservedele mange steder i det tyske forsvar. Ud af 244 Leopard-kampvogne er kun de 95 opdateret med de aktuelle våbensystemer.

Med andre ord: Skulle der blive krig i morgen, er kun 40 procent af kampvognsstyrken klar til at rykke ud. Bartels beskriver i sin 2017-rapport også den egentlige årsag til et militært helikopter-styrt sidste år:

De to piloter havde ganske enkelt ikke fået tilstrækkelig uddannelse i at betjene netop denne helikoptertype. Ligesom der tidligere har været rapporter fremme om, at militærets foretrukne gevær begyndte at skyde skævt ved for høj opvarmning.

Når så meget går galt, handler det ifølge Bartels ikke om enkeltstående fejl og forsømmelser. Men om en generel krise i forbundsværnet. Aktuelt mangler der at blive besat 21.000 ledige officers- og underofficers-stillinger.

At blive karriere-soldat har ikke været attraktivt igennem mange år siden Murens Fald, hvor de allerfleste glædede sig over, at det med det dengang afspændte forhold mellem Øst og Vest var muligt at nedlægge en lang række kaserner og militærjobs.

Men i 2018 er situationen en anden. Og har været det i nogle år efterhånden. Den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen (CDU) lovede allerede ved sin tiltræden for fem år siden at ville rydde op i forældede strukturer i forsvaret. Det kan man så nøgternt konstatere ikke er lykkedes ret godt for hende.

Faktisk talte von der Leyen om at ville gøre soldaterlivet attraktivt også for børnefamilier i håb om igen at kunne tiltrække et bredere felt af ansøgere blandt unge kvinder og mænd. Den opgave bliver ikke nemmere nu efter en særdeles kritisk årsrapport, der udstiller forbundsværnets mange svagheder.

Blandt andet en omfattende centralisering, der i stedet for effektivisering åbenbart har medført en »diffus ansvarsfølelse«, som det omtales. Med andre ord: For få føler et ægte og direkte ansvar.
Det kombineret med den for lille ledelsesstruktur har medført et kolossalt dyk i det, man i andre virksomheder betegner som medarbejdertilfredshed. Moralen har det skidt med andre ord.

Oven i alle disse kedelige meldinger kæmper det tyske forsvar også tiltagende med en anden image-mæssig udfordring. I disse så polariserende tider er forbundsværnet blevet populært i højreekstreme kredse. Kan man ikke blive andet, kan man åbenbart altid kæmpe »für das Vaterland«. Men netop denne type soldater, også selvom de er få, kan Tyskland slet ikke bruge. Det er noget af en ond cirkel, man er inde i. Angiveligt skal von der Leyen fortsætte som forsvarsminister i en eventuel ny GroKo. Så skal hun da til at smøge ærmerne op.

kommentar
deling del

Skriv et svar