Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Først a-kraft, nu også farvel til kul

At ville nå denne historiske omstilling væk fra kul og a-kraft i løbet af de næste ca. 15 år er voldsom.
At ville nå denne historiske omstilling væk fra kul og a-kraft i løbet af de næste ca. 15 år er voldsom.

Lørdag morgen efter et maraton-møde på 20 timer kom beslutningen fra den tyske kul-kommission. 27 ud af 28 repræsentanter fra politik, energibranchen og miljøorganisationer blev enige om en historisk og meget vidtrækkende beslutning. Senest fra 2038 skal det være helt slut med at producere elektricitet med kul. I alt 100 kulkraftværker skal i løbet af de næste 16-19 år slukkes én for én. Som det første bliver alle brunkuls-kraftværker lukket frem mod 2023. En så forurenende måde at producere elektricitet på, man burde have lukket dem for nærmest 50 år siden.

Men samtidig et meget sigende billede på, hvor gennemgribende og kompleks en forandring, det her er. 40 procent af Tysklands energiforbrug bliver den dag i dag fortsat produceret af de Co2-udledende kulkraftværker. Klimaeffekten af, at de alle er væk måske endda allerede fra 2035, er et helt afgørende bidrag til, at Tyskland kan bidrage sin del til, at verden ikke opvarmes mere end de aftalte 1,5 grad. Men samtidig også en enorm udfordring, der kræver en energimæssig revolution.

For der er noget, der hedder forsyningssikkerhed. Ikke bare så 83 mio. indbyggere kan holde varmen i januar. Den helt store og dybt komplekse udfordring bliver, hvordan man med den vindkraft, der skal komme fra vindmøller i Nordtyskland i praksis kan forsyne den energikrævende tyske industri, der primært befinder sig i Sydtyskland. Det kræver mange flere investeringer i vindmølleparker. Og så kræver det ikke mindst en helt ny energi-motorvej fra nord til syd. Energimængder, der er så store, så de ikke kan føres ad kabler i jorden, men via store højspændingsmaster. Enhver kan forudse, at borgere, der bliver berørte, vil klage alt, hvad de kan. At ville nå denne historiske omstilling væk fra kul og a-kraft i løbet af de næste ca. 15 år er voldsom. Forsyningssikkerheden skal også fungere, den dag vinden ikke blæser. Derfor bliver ikke mindst gasledningen fra Rusland gennem Østersøen, kaldet Nord Stream 2, energipolitisk uundværlig. Om det geo-politisk er klogt at blive delvis afhængig af gas fra Moskva er et helt andet spørgsmål.

Til gengæld kommer der også til at ske mange positive ting. Investeringer i nye kraftvarmeanlæg på gas eller biogas vil stige markant, når disse nyere og mere energieffektive produktionsmetoder ikke længere skal konkurrere med energi fra kul. Uden at prisen på energi stiger, så Tyskland mister konkurrence-evne.

En oplagt mulighed for, at den danske energibranche kan eksportere endnu mere til Tyskland det kommende årti.

kommentar
deling del

Skriv et svar