Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Fodbold-migrantkrisen

Fodboldspillere har ytringsfrihed som alle andre. Bruger de den på politik, må de til gengæld også være klar til at tage debatten.
Fodboldspillere har ytringsfrihed som alle andre. Bruger de den på politik, må de til gengæld også være klar til at tage debatten.

Angela Merkel nu også som sportskommentator? Egentlig var Tysklands kansler taget på ferie, men mandag måtte hun allerede på banen igen via sine talsmænd. For at bakke op om en fodboldspiller.

Historien om en af Tysklands bedste fodboldspillere det seneste årti er »Breaking News«. Ikke fordi det er agurketid. Men fordi historien om Mesut Özil i den grad handler om den tyske selvforståelse og om landets gode integrationsevne. At den nu også krakelerer, vil kansleren ikke finde sig i.

Det tyske fodboldslandshold krakelerede rent spillemæssigt allerede ved VM i Rusland. Fire år tidligere var Tyskland blevet verdensmester ikke mindst på grund af Özils fremragende indsats på den offensive midtbane. Søndag aften var det så slut for Özils vedkommende.

Han meldte ud, at han ikke længere står til rådighed for det tyske landshold. På grund af racisme blandt andet, som han skrev.

Özil er tysk-tyrker. Han synger ikke med på den tyske nationalmelodi forud for landskampene, fordi hans hjerte også er tyrkisk. 2014 var han en af heltene, nu skal han være skurk. Og det gider han ikke.

Hvis han så bare havde ladet sine fodbold-ben tale. Det gjorde hverken han eller det øvrige hold til VM i Rusland. Og derfor blev al tysk fokus rettet imod, at Özil og hans lands-
kollega med samme tysk-tyrkiske baggrund, Ilkay Gündogan, for to måneder siden lod sig fotografere med Tyrkiets kvart-demokratiske præsident Erdogan midt i dennes valgkamp for at udvide sin magt.

Under et besøg i London tog den tysk-tyrkiske fodboldspiller Mesut Özil og den tyrkiske statspræsident Recep Tayyip Erdogan dette billede sammen. Foto: Uncredited/Pool Presdential Press Service/AP/dpa

Under et besøg i London tog den tysk-tyrkiske fodboldspiller Mesut Özil og den tyrkiske statspræsident Recep Tayyip Erdogan dette billede sammen. Foto: Uncredited/Pool Presdential Press Service/AP/dpa

En torskedum handling for de fleste. For Özil noget helt andet: En stor ære at blive fotograferet sammen med det lands statsoverhoved, som Özil også føler sig stærkt knyttet til.

Fodboldspillere har ytringsfrihed som alle andre. Bruger de den på politik, må de til gengæld også være klar til at tage debatten. Og det har Özil bestemt ikke været villig til.

Hans handling har både været dum og naiv. Erdogan sår gerne splid, der hvor han kan i det tysk-tyrkiske forhold. Fordi det gavner Erdogan politisk. Valgsejren var snæver denne gang og blev ikke mindst sikret med de mange tro Erdogan-stemmer fra de 1,5 millioner tysk-tyrkere med bopæl i Tyskland.

Når fodboldspilleren Özil ikke har villet tale om, hvordan han har kunnet lade sig misbruge til politisk valgpropaganda, fremstår hans følelsesladede farvel søndag malplaceret.

Alle er frustrerede. Det tyske landshold blev med Özil og andre med indvandrerbaggrund på holdet i sin tid slet og ret symbolet på den tyske »Weltoffentheit«. Den har nu fået et gevaldigt skud for boven.

kommentar
deling del

Skriv et svar