Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Flere rige – flere hjemløse

Der påhviler De Grønne et kæmpe ansvar for at få en ny socialpolitisk vision igennem.
Der påhviler De Grønne et kæmpe ansvar for at få en ny socialpolitisk vision igennem.

Tirsdag blev der fremlagt nye skøn for antallet af hjemløse:

Antallet stiger og stiger. Der er nu cirka 440.000 tyskere, der hverken er ejer eller lejer på en fast adresse. Af dem opholder mange sig på på nødherberger, som frivillige sociale organisationer stiller til rådighed. Men for en restgruppe på 52.000 mennesker er det eneste hjem en bænk i parken. Et tal, der for et år siden lå på 39.000. Den, der tør, kan en sen aften gå en en tur i Tiergarten i Berlin. Ifølge dagbladet TAZ i Berlin overnatter her 8000 mennesker hver nat.

For at gøre en trist fattigdomsudvikling endnu værre, så vurderer den centrale sociale organisation, der forsøger at bekæmpe tysk bolignød, at der ud over de tyske hjemløse er i omegnen af 420.000 udenlandske hjemløse på gader og stræder fordelt i Tysklands mange store og mellemstore byer. Det er personer med anerkendt flygtningestatus. Og det er fattigdomsflygtninge fra andre EU-lande, herunder især Østeuropa og Balkanlandene. Men det er værd at notere, at allerede inden, at lande som Bulgarien og Rumænien fik deres frie bevægelighed i det indre marked i 2014, steg antallet af hjemløse i Tyskland i perioden 2008 til 2014 med 50 procent.

Torsdag aften denne uge er sat som deadline for, om Jamaica-sonderings-samtalerne skal gå over i egentlige koalitionsforhandlinger. Som om der ikke er knuder nok at løse, kan man roligt sige, at der med så mange hjemløse spredt over det ganske land foreligger en ny omfattende socialpolitisk udfordring.

Men det er ikke slut endnu. »BAG Wohnungslosenhilfe«, som står bag tallene og aktivt forsøger at afhjælpe problemet, spår, at der i 2018 vil være endda 1,2 millioner mennesker i Tyskland uden fast bolig.

Blandt de aktuelt kendte tal er den største gruppe enlige mænd. Men der vurderes også at være 32.000 børn og unge, som må hutle sig igennem delvist sammen med en hjemløs mor eller far.
Man tør med disse store tal næsten ikke håbe på, at problemet overhovedet kan løses. For hidtil har politikerne tydeligvis primært ladet stå til. Lejligheder bliver uden et reelt fungerende lejeloft (Mietpreisbremse) blot dyrere og dyrere i de større byer, hvor de fattigste i forvejen opholder sig. Og flere af dem sættes derfor blot på gaden.

Antallet af almennyttige boliger, forbeholdt de svageste, er faldet. Ifølge TAZ var der for 30 år siden i det daværende Vesttyskland fire millioner lejligheder til socialt udsatte. I dag er der blot en tredjedel så mange i det samlede Tyskland. Hvis den kommende regering ikke evner i det mindste at begrænse udfordringerne med så mange hjemløse, må man med bekymring se frem til, at politiske populister også begynder at slå plat på disse udsatte grupper. Enhver kan forudsige, at utrygheden ved at færdes i de store byer vil blive større og større de kommende år, hvis ikke der gribes ind.

Samtidig stiger rigdommen i samfundets top. Tyskland er sammen med Østrig det land i EU, hvor uligheden er allerstørst. Der findes nu 1,2 millioner tyskere, der er euro-millionærer. Den rigeste procentdel af befolkning ejer en tredjedel af formuen. Den fattige halvdel af tyskerne ejer blot 2,5 procent af den samlede private formue. Selv i lande som Spanien og Grækenland ejer den fattige halvdel over 12 procent af værdierne.
CDU, CSU og FDP har ikke demonstreret de store ambitioner for at gøre noget ved uligheden. Frygten for at miste vælgere i samfundets top og brede middelklasse er større.

Der påhviler De Grønne et kæmpe ansvar for at trumfe en grundlæggende ny fremtidsvision for en mere ansvarlig socialpolitik igennem ved de igangværende regeringsforhandlinger.

kommentar
deling del

Skriv et svar