Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Flere nye unge ryger i Danmark

Også selvom det vil får grænsehandlen til at stige, så bør det kunne hjælpe med at knække kurven.
Også selvom det vil får grænsehandlen til at stige, så bør det kunne hjælpe med at knække kurven.

For os over 50 er udviklingen inden for rygning fortsat en glædelig revolution. Prøv at tænke tilbage til tiden før 2005, en periode hvor både Danmark, Tyskland og flere andre lande mere eller mindre simultant strammede rygeloven markant.

Før 2005 blev man tilrøget på arbejdspladser eller på restauranter, og hvad der ellers hører aften- og nattelivet til. At komme hjem fra byen mindes mange af os som følger: Ikke bare ens hår og hud lugtede af passiv rygning. Ens tøj inklusive trøjer og andet overtøj kunne komme direkte i vaskekurven, sådan som det lugtede dagen derpå af andres rygning. Rygeloven har medført ganske meget mere velvære og sundhed både for rygere og ikke mindst ikke-rygere. Om man nu kan lide fakta eller ej, så er det en indiskutabel kendsgerning, at der alene i Danmark årligt dør 3000 mennesker af lungekræft forårsaget af aktiv årelang rygning.

Derfor har det også været glædeligt at notere sig, hvordan rygeloven også i Danmark har været kraftigt medvirkende til, at antallet af mennesker, der begynder at ryge, er faldet støt år for år. Hvis man ser over en 20-årig periode, er andelen af befolkningen, der ryger, faldet fra 35 til nu godt 23 procent. Og går man endnu længere tilbage, så røg otte ud af ti mænd i 1950ernes Danmark, Så udviklingen over tid er særdeles glædelig. Men intet varer tilsyneladende evigt. I 2018 røg 23,1 procent af den danske befolkning. Det er faktisk en stigning på to procentpoint i forhold til de 21,1 procent i 2016. Håbet om, at man kunne komme under 20 procent og måske endda helt ned omkring 10 procent eller mindre i løbet af en generation, er dermed bristet.

Tallene viser endda, at det er især er blandt de yngre, at trenden nu igen går den anden vej. Et eksempel: Andelen af daglige rygere i aldersgruppen 20-29 år er steget fra 11,8 procent i 2016 til 15,7 procent i 2018. Ifølge Kræftens Bekæmpelse primært af to årsager: Ingen politisk bevågenhed de senere år og for lave cigaretpriser. Det er rigtigt, at kampagner åbenbart ikke får fat i den sidste del af befolkningen. Fred være også med den 62-årige, som har røget, siden vedkommende var 15. Men at unge menneskers andel blandt rygere er stigende, bør vi som samfund være mere udfarende overfor. Det er evident, at en del af disse unge mennesker bliver syge, måske endda alvorligt og dør. Skal prisen for en pakke cigaretter sættes op til 100 kr.? Ja, om end det er radikalt, så er dét at ramme forbrugernes pengepung nok det mest styrende middel. Også selv om det vil få grænsehandlen til at stige, så bør det kunne hjælpe med at knække den igen opadstigende kurve.

kommentar
deling del

Skriv et svar