Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Exit-strategien

At lukke ned kan vise sig at have været den nemme del af beslutningen.
Jørgen Møllekær

Det diskuteres allerede heftigt i både Danmark og Tyskland: Hvornår og hvordan kan vi lukke vore samfund op igen?

Denne lederskribent ville gerne kunne bide sig selv i tungen og tilbagekalde en leder fra den 5. marts, inden denne krises omfang med galopperende hast udviklede sig. For allerede dengang stillede vi spørgsmålet om den særdeles vanskelige afvejning mellem sundhedsrisiko og samfundsrisiko.
Herfra kritiserede vi under overskriften “Corona-panik i landdagen”, at landdagens aflysninger af arrangementer og besøg af skoleklasser de følgende fjorten dage var en overreaktion. Tak for landdagens hurtige beslutning og et undskyld herfra. Vi er allesammen blevet klogere siden. Men diskussionen om, hvor længe vi kan afsondre os fra hinanden, slipper vi ikke for.

I Danmark er der hos nogle nu en forventning om, at tingene langsomt kan “køres op igen”, når vi er forbi påske.
I Tyskland har man påskeferie frem til den 20. april. Vi alle har nu forstået, hvad vi ikke kunne vide i begyndelsen af marts: At vi som samfund hver især skal medvirke til aktivt at knække kurven og flade smittespredningen ud. Vi håber alle, det er lykkedes frem mod midten af april. Senest frem mod maj er der to scenarier: Vi har nogenlunde fået styr på det. Ellers også er krisen værre end vi kan forestille os lige nu. Uafhængigt af, om det ser lidt bedre ud eller endnu værre ud, kommer vi ikke udenom at skulle slukke for standby-knappen igen snarest.

Vi har ganske enkelt ikke råd til, at det meste holder lukket frem mod sommer. Vi slipper ikke for den meget svære diskussion om, om de økonomiske konsekvenser af nedlukningen ikke overstiger de menneskelige gevinster. I Danmark og Tyskland er de menneskelige omkostninger lige nu mindre end i lande som Italien og Spanien, hvor tallene er grusomme. Misforstå det ikke: Ingen af os ønsker at få den her virus tæt ind på vore nærmeste. Men det vanskelige spørgsmål at besvare drejer sig om, hvorvidt kuren er ved at blive dyrere for os end det, vi ønsker at kurere.

Et omfattende tab af menneskeliv er fuldstændig uacceptabelt. Men hvad nu hvis de økomiske konsekvenser medfører endnu større lidelser i mange år frem? Exit-strategi er sådan et smart ord, men det er meget vigtigt nu ikke bare at overlade til få politikere i en lukket krisestab at være med til at definere, hvornår vi skal bør gøre hvad. Nogle steder i verden kan for langvarige nedlukninger også medføre, at demokratiet kvæles, og nye diktaturer opstår. At lukke ned kan vise sig at have været den nemme del af beslutningen.

kommentar
deling del

Skriv et svar