Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Et speget spil

SSW har allerede tidligere foreslået de langt mere effektive­ dommer­undersøgelser.
SSW har allerede tidligere foreslået de langt mere effektive­ dommer­undersøgelser.

Landdagen i Kiel nedsatte fredag en undersøgelseskommission.

Det er ikke noget, der sker hver dag. Det er et alvorligt tiltag, og spørgsmålet er i allerhøjeste grad også, om det reelt er et egnet instrument til at få afdækket politikeres eller myndigheders magtmisbrug eller grov tilsidesættelse af en opsynspligt.

Siden 1946 har der været 27 kommissioner, det vil sige i gennemsnit to for hver valgperiode. En parlamentarisk kommission har ret til at indkalde ministre, men også vidner andre steder fra. Regeringsapparatet er også forpligtet til at udlevere de dokumenter, der efterspørges.

Afhøringerne er generelt tilgængelige for offentligheden. Den efterfølgende vurdering af et sagskompleks er lukket, og til sidst kommer der en slutrapport, som vi alle kan få lov at læse. En af de bedst kendte kommissioner var den om Barschel-affæren tilbage i 80erne. I valgperioden 2012-2017 var der også en sag, der handlede om formodet mishandling af i forvejen svigtede piger i Friesenhof, et børnehjem i Ditmarsken. Kommissionen skulle undersøge, om socialministeriet i Kiel, herunder ikke mindst den daværende socialminister fra SPD, havde misligholdt deres opsynsansvar.

I den forbindelse blev der holdt 62 møder og afhørt 36 vidner blandt andet tre af de berørte piger. Slutrapporten fastslog, at der overordnet set ikke var tale om gentagen mishandling.

Også ministeriet blev frikendt. Man havde ført det nødvendige tilsyn.

Men den daværende slutrapport på næsten 1200 sider indeholdt også en såkaldt dissens. Oppositionspartierne fra dengang CDU og FDP mente at kunne konkludere noget andet.

Dermed er vi fremme ved sagens kerne. Friesenhof-sagen var et eksempel på, at oppositionen groft udnyttede den parlamentariske kommission til at få sværtet den daværende socialminister Kristin Alheit til i særdeleshed. Og daværende SPD- ministerpræsident Torsten Albigs regering i almindelighed.

Kommissionens medlemmer afspejler parlamentet. Så udspørgerne stiller ikke nødvendigvis objektive spørgsmål. Er man i opposition, er man helt indlysende fristet til at stille uforholdsmæssigt kritiske eller endda irrelevante spørgsmål blot for at sværte modparten til i vælgernes opfattelse. På samme måde vil de medlemmer, der kommer fra samme parti som den berørte minister typisk komme med forberedte »hjælpe-spørgsmål«, der giver ministeren lejlighed til at sætte sig selv i et bedre lys, end der måske reelt er dækning for i den konkrete sag.

Nu skal vi altså til det igen. Denne gang drejer sagen sig primært om delstatens politiledelses angivelige pres på egne medarbejdere for at få dem til at holde sig tilbage i en sag om rockerkriminalitet i Neumünster. Politiledelsen i »Landespolizei« ville angiveligt beskytte nogle meddelere i rockermiljøet.

Men sagen er nok mere speget end som så. For sidste efterår valgte den nuværende politi-ansvarlige minister, indenrigsminister Hans-Joachim Grote (CDU), pludselig at fyre politiets to topchefer.

Og pudsigt nok er det derfor denne gang SPD, der synes, at netop det forhold blandt mange andre bør undersøges i en sådan kommission. SSW har efter dansk forbillede allerede tidligere foreslået, at man i stedet etablerer uafhængige dommerundersøgelser. De er både hurtigere og billigere. Og langt mere egnede i de fleste af de tilfælde, hvor udførelsen af et samfundsansvar bør undersøges nærmere. Og så slipper vi for disse parti-taktiske spørgeteknikker, der ingen steder hører hjemme, når man inviterer vidner ind. Men SSW har beklageligvis ikke kunnet vinde gehør for sit indlysende synspunkt.

kommentar
deling del

Skriv et svar