Single Daily
af

Raning Krueger

Leder: Erdogans halsløse gerninger

Tyrkiet på vej mod isolation.
Tyrkiet på vej mod isolation.

Mange tyrkere glædede sig over Recep Tayyip Erdogan, der valgte et meget enkelt sprog under »fejringen« af ét-års dagen for det mislykkede oprør mod Erdogan og hans tyrkiske regering. Det blev til Erdogans show med absurde hadetaler og fabuleren om dødsstraf for forrædere, der »skal få revet hovedet af«.
Den tyrkiske præsident – eller skal vi sige autoritære leder eller endda diktator – lader ikke nogen være i tvivl om, at han vil fortsætte den hårde kurs mod formentlige eller reelle oprørere. Her mener Erdogan »bagmænd bag terrororganisationer« som Gülen-bevægelsen, det kurdiske arbejderparti, PKK, og for den Islamske Stat (IS).
Disse forrædere vil som de første få revet hovdet af, siger Erdogan og henviser helt klart til den planlagte genetablering af dødsstraffen i Tyrkiet.

Læs mere: Tyrkiet: Tyskland udviser stor politisk uansvarlighed

Hvis ikke det var så alvorligt (ment), men kultur, kunne det minde om et Alice Cooper show. Men Erdogan mener det, og han er ved at drive Tyrkiet mere og mere i isolation.
Nogle af os, som oprindelig gerne havde set Tyrkiet som EU-medlem, er nok kommet på andre tanker. Hvad nytter en eventuel rolle som brobygger mellem Europa og Asien eller mellem den kristne og den islamske verden, når Erdogan sætter spørgsmålstegn ved demokratiet, og når der drejes på retsstatens principper. Selv om man bør respektere andre landes grænser, skik og måder at drive folkestyret på, så kan demokratiet ikke gradbøjes til det uendelige.
Det bliver næppe bedre af Erdogans seneste provokationer, som ikke hjælper nogen. Gennemskuelige appeller til folks nationalbevidsthed løser ikke et eneste problem og vil blot destabilisere denne del af verden yderligere.
Og så har vi enndu ikke hørt parlamentspræsidenten, Ismail Kahraman: Vi vil brække hænderne på dem, som angriber vore værdier, skære deres tunger af og ødelægge deres liv, lyder det fra formanden for det tyrkiske parlament.

Læs mere:  Forbundspræsident: Vi skal sige stop over for Tyrkiet

Selv om sydlændinge og her især arabere er kendt for et krigerisk sprog, som hurtigt kan køre af sporet, som taler om modstandernes »langsomme mugnen bag tremmer«, og som hurtigt skaber nye martyrer, så er Tyrkiets ledelse i sin politiske færden for længst gået over stregen.
Hvis Erdogan for alvor genindfører dødsstraffen, så er det definitivt slut med forhandlinger om Tyrkiets medlemskab i EU og medlemskabet i Europarådet. Samme Erdogan mangler stadig at sætte en uafhængig undersøgelse om det angivelige oprør og dens mulige bagmænd i gang. Altimens fortsætter undtagelsestilstanden i Tyrkiet, som bl.a. gøre det muligt for Erdogan at fortsætte massefyringer.

kommentar
deling del

Skriv et svar