Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Er Mindretallenes Hus det værd?

Projektet som sådan fejler ikke noget. Men: Sydslesvigsk Forening (SSF) satser stort med projektet Mindretallenes Hus.

Andre mindretal i Europa kan lære af den proces, som mindretallene i Sydslesvig har været igennem. Betingelserne for mindretallene i Slesvig-Holsten har aldrig været så gode, som de er nu. Mindretallenes Hus er derfor en god ide, og det er alle enige om. 
Men her stopper enigheden så også.

For pladseringen af projektet, pakhuset bag Flensborghus, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved. Nogle argumenterer, at andre mindretal i Europa ville have mere gavn af at få et prestigeprojekt i deres lokalområde. Opmærksomheden, der følger med projektet, ville medføre mere fokus på de forhold, de lever under. Andre argumenterer, at et Mindretallenes Hus var bedre placeret i nærheden af beslutningstagerne i Bruxelles. Det sted, hvor lobbyarbejdet foregår. 
På den anden side er det klart, at de to topfolk i SSF, formand Jon Hardon Hansen og generalsekretær Jens A. Christiansen, helt legitimt helst vil profilere mindretalsarbejdet i Sydslesvig.

SSF har forsømt at lytte ind til betænkelighederne blandt de menige medlemmer.
Jørgen Møllekær

De to skal også have ubetinget ros for det store arbejde, de har lagt i projektet. De har kæmpet som to løver, og det burde man i Sydslesvig også huske at tage hatten af for.

Problemet med Mindretallenes Hus er bare, at SSFs ledelse har forsømt at få de afgørende spillere på banen: Det vi i Sydslesvig altid omtaler som »basis«, – det folkelige bagland både i SSF, men også ud over egne medlemsrækker.

SSF har forsømt at lytte ind til betænkelighederne blandt de menige medlemmer. Derfor er det godt, at SSFs ledelse nu spørger sig selv, om man har været god nok til at kommunikere i egne rækker.

Det har man ikke, for ellers havde der været svar på de afgørende spørgsmål, der blandt andet går ud på følgende:

Hvorfor ikke bruge Christianslyst eller Centralbiblioteket? Det ville koste en brøkdel at gøre de to steder klar til at huse et datacenter og et mødested.

Hvad med driftsomkostningerne?

Når Jens A. Christiansen og Jon Hardon Hansen argumenterer med, at et eventuelt overskud fra Flensborghus skal dække dele af driftsomkostningerne til Mindretallenes Hus, så mangler de at svare på, hvad overskuddet ellers skulle bruges til. For et overskud kan kun bruges én gang, og så er det legitimt, at andre i mindretallet – og medlemmerne af Sydslesvigudvalget – frygter, at Mindretallenes Hus fører til et hul i SSFs budget og på lang sigt bliver en pengesluger, der går ud over kulturarbejdet eller andre projekter i Sydslesvig.

SSFs top kan ikke tale folket fra at frygte, at Mindretallenes Hus risikerer at koste andre steder.
Jørgen Møllekær

Der er fortsat mange åbne spørgsmål, og der er mange kritiske stemmer. Men de handler ikke så meget om visionen om et fælles sted for mindretallene. At ville klassificere kritikken som mangel på udsyn internt i mindretallet er forfejlet. Set udefra handler det alene om fremgangsmåden.

Den interne kommunikation er den ene side af det. En anden er det selvmål, det var at søge Sydslesvigudvalget om tilskud til det projekt fra Sydslesvig-midlerne, for siden hen at understrege, at det i virkeligheden er et FUEN-projekt. Her har man givet modstanden blod på tanden, for SSFs top kan ikke tale folket fra at frygte, at Mindretallenes Hus risikerer at koste andre steder.

Ligesom en del i SSFs bagland mener, at formanden og generalsekretæren generelt har brugt mere tid på de bonede gulve end på knagende forsamlingshusbrædder.

Derfor handler debatten om Mindretallenes Hus også om demokratiforståelse og sammenhold i mindretallet.

Mindretallenes Hus har potentiale til at true freden i Sydslesvig. Derfor burde man i SSF overveje, om projektet er dét værd – eller om man burde droppe det.

kommentar
deling del

Skriv et svar