Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: Er medier vigtige?


I Danmark tog kulturminister Mette Bock mandag hul på endnu et skridt frem mod en ny mediepolitik.

Under overskriften »Antennerne ude« vil ministeren og Folketingets medieordførere rejse land og rige rundt på en såkaldt »genera­tionsrejse« for at finde ud, hvad danskerne egentlig selv vil, når det kommer til medieforbrug.
De tre største medier i Danmark er nemlig alle amerikansk ejede og hedder Facebook, Netflix og Youtube.


Sådan er det også syd for grænsen, men udfordringen nordpå er langt mere alarmerende end i Tyskland. For selvom der også i Tyskland bruges uendeligt mange minutter og timer på at se nye opslag på Facebook, herunder seriøse nyheder, så er der indtil videre fortsat plads til de såkaldt traditionelle tyske medier.
Og med »traditionelt« menes publicistiske medier, der udgives af journalistiske årsager. Det er ikke fordi tyske mediechefer er smartere end de danske, at det stadig går nogenlunde i mediebranchen syd for grænsen. Der er én ret så væsentlig grund til, at der fortsat udgives ca. 350 forskellige aviser i Tyskland i så store oplag, at det stadig er en forretning.
Det skyldes ganske enkelt, at de tyske medier har et potentielt publikum på cirka 100 mio. mennesker, hvis man tager de tysktalende befolkningerne i forskellige nabolande med.

I Danmark er der kun ganske få private mediehuse tilbage, og den samlede mængde af dagblads-titler ligger på under 25.


I Danmark er mediemarkedet begrænset af landets 5,5 mio. indbyggere. Og dertil en befolkning der, sammenlignet med Norge eksempelvis, i lavere grad er villig til at betale for professionelt journalistisk medieindhold.

Det er klogt, at ministeren tager ud i virkeligheden og forhåbentlig får alle partiers medieordførere med på turen.
På Christiansborg har alt for meget af mediepolitik-diskussionen handlet om konflikterne mellem de offentlige public-service sta­tioner DR og TV 2-regioner contra de privatejede avis-medier.

Igen sammenlignet med forholdene i Tyskland kan man slet ikke være i tvivl om, at DR og TV 2-systemet sammenlagt sidder på for stor en del af markedet. I kommerciel forstand er det danske medielandskab forvrænget, fordi nogle få store med offentlig milliardstøtte har kunnet få lov til at fylde for meget.
Samtidig med den afgørende udvikling de sidste tre-fem år, hvor de førnævnte amerikanske mediegiganter blot er blevet større og større. Ingen har kunnet forudse, hvor hurtigt udviklingen ville gå til ulempe for den såkaldte fjerde magt i vores demokrati. Desto vigtigere er det, at der nu for alvor tænkes nyt.
For vi taler om en helt grundlæggende præmis for vores samfundsudvikling: Det er vigtigt for demokratiet, at der fortsat findes frie, uafhængige medier, som har et publicistisk udgangspunkt. Derfor er det interessante spørgsmål, som mediepolitikkerne må se at få afklaret på deres rundrejse, om den præmis fortsat købes af en bred del af befolkningen.

Med al respekt for alt det gode og smarte, som tjenester som Facebook også kan bruges til, så er der den helt afgørende forskel, at Facebook ikke påtager sig et ansvar for at udvikle vore samfund demokratisk. Facebook kan ikke erstatte kritisk-konstruktive medier, der følger med i udviklingen i et bestemt land, en region eller i en kommune.


Den store udfordring for Folketinget bliver, hvordan man sikrer at fastholde den nødvendige mangfoldighed i alle Danmarks skønne afkroge. Mediekoncentrationen er allerede stor nok, som den er. Bedst ville det være, om alle kunne klare sig uden støtte. For det skaber nu engang den størst mulige uafhængighed. Alternativt, at medielicensen deles bredere ud. Mange flokkes om for få midler.

(Foto: Pixabay)

kommentar
deling del

Skriv et svar