Single Daily
af

Rasmus Meyer

Leder: Endnu en fortælling om et lukket land

Den afrikanske svinepest har nu givet Dansk Folkeparti et frikort til at få indført den indhegning, som allerede tidligere har været på tale. For selv om begrundelsen er en anden, kommer man omgående i tanker om et forslag fra Anders Vistisen, Dansk Folkeparti (DF). Partiets gruppeformand i Europa-Parlamentet foreslog i maj 2017, at der burde opføres et hegn med pigtråd på den dansk-tyske grænse. Inspirationen til det forslag havde han fået på en studietur til grænsen mellem Ungarn og Serbien.

Formålet med hegnet
dengang var at stoppe asylansøgere, inden de kom ind til Danmark. Asylansøgerne skulle samles i såkaldte transitzoner, mens deres asylansøgning blev behandlet. Planen mødte voldsom kritik, der blandt andet gik ud på, at et grænsehegn strider mod EU-regler.

Men nu har den danske regering sammen med DF besluttet, at Danmark alligevel får et hegn. I modsætning til Vistisens hegn, der skulle beskytte Danmark mod asylansøgere, handler det denne gang om at beskytte dansk svineeksport. Industrien er nemlig truet af vildsvin med afrikansk svinepest, og selv om der hverken har været tilfælde i Danmark eller i Tyskland, ser de danske politikere ingen anden udvej end et 1,5 meter højt og 70 kilometer langt hegn på grænsen.

DFs EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth mener, at hegnet godt kunne være lidt højere, og han lægger ikke skjul på, at målet for DF er en fysisk barriere som styrkelse af grænsekontrollen.

Det skal ikke udelukkes, at regeringen ønsker at beskytte dansk svineeksport, men her virker det, som om processen om at finde en gangbar løsning ikke har været særlig langvarig.

Der er delte meninger om, hvorvidt hegnet i realiteten vil stoppe vildsvin fra at komme hen over grænsen. Samtidig går beskyttelsen af den ene branche ud over en anden. Turistbranchen – med en sommersæson lige om hjørnet – kommer igen på overarbejde, fordi de skal modarbejde den fortælling, som udenlandske medier snart vil tage op. Det er fortællingen om et indelukket Danmark med bevæbnede soldater og grænsehegn.

Med til den del af historien hører den UNESCO-ansøgning, som behandles i Slesvig-Holstens landdag fredag. Delstatsregeringen støtter en ansøgning fra mindretalsorganisationerne Sydslesvigsk Forening (SSF) og Bund deutscher Nordschleswiger (BDN) om at få grænselandets mindretalsmodel med på UNESCOs liste over immaterielle verdenskulturarv. Et af argumenterne for ansøgningen er, at grænselandet er et strålende eksempel på fredspolitik i en grænseregion.

Den fortælling fanger UNESCOs folk nok ikke, når de på vej ind i Danmark passerer bevæbnede soldater og grænsehegn.

kommentar
deling del

Skriv et svar