Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: En trist søndag

Med andre ord: Man forlader hinanden, men vil reelt ikke gå fra hinanden.
Jørgen Møllekær

Det tog under en time at godkende skilsmissepapirerne med Storbritannien på et ekstraordinært EU-topmøde søndag. EUs kommissionsformand Jean Claude Juncker kaldte det 600 sider omfattende Brexit-dokument en tragedie. Han har fuldstændig ret. Efter 45 år er det slut til marts. Det kan meget vel være, at briterne aldrig fandt den dybe kærlighed til de mange fordele ved fællesskabet. Men at tro, at skilsmissen bliver lykkelig og giver Storbritannien en ny glorværdig fremtid, tror vel efterhånden kun de mest hårdnakkede britiske anti-EU-populister på.

Der er sat mange fælles børn i verden, siden Storbritannien sammen med Danmark og Irland indtrådte i det daværende EF. Og langt fra alle klassiske skilsmisse-spørgsmål er løst på nuværende tidspunkt. Der er styr på Storbritanniens slutbetaling på 45 mia. euro for at udtræde af alle forpligtelser. Der er også taget højde for EU-borgeres rettigheder i et Storbritannien uden for EU. Men mange andre detaljer mangler. Derfor er det umiddelbart også en salomonisk løsning, at skilsmissen sker i rater. Storbritannien udtræder i virkeligheden kun formelt ud af samarbejdet til marts 2019. Reelt har man fået en overgangsfrist frem til slutningen af 2020, som endda kan forlænges til 2022. Indtil videre sker der ikke noget dramatisk i forhold til den frie bevægelighed af varer og personer eksempelvis. Storbritannien har i overgangsperioden forpligtet sig til både at overholde gældende og også nye EU-regler, for til gengæld at bibeholde sin frie handelsadgang til EU. Selve skilsmisse-traktaten søndag blev derfor også ledsaget af en politisk erklæring, hvor EU og Storbritannien har givet hinanden håndslag på, at man også i al fremtid ønsker at arbejde tæt sammen. Konkret skal det både ske indenfor samhandelen, men også i spørgsmål om sikkerhed og forsvar, klimaforandringer og forskning.

Med andre ord: Man forlader hinanden, men vil reelt ikke gå fra hinanden. Netop deri ligger det sprængstof, som muligvis detoneres i december, når det britiske parlament skal godkende det 600 sider lange papir. Angiveligt er der næppe flertal for denne aftale i Underhuset i London. De hårde hunde i premierminister Theresa Mays konservative parti, føler sig med denne aftale fortsat bundet alt for hårdt op på de fælles EU-regler, man netop ikke længere ville styres af. Det har de for såvidt ret i. Ligesom May har ret, når hun siger, at denne mellemvej er det bedst mulige svar på en fornuftig overgang til Storbritanniens fremtid.

Premierminister Theresa May

Premierminister Theresa May
(Foto: Geert Vanden Wijngaert/AP/dpa)

kommentar
deling del

Skriv et svar