Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: En stærk og vovet beslutning

CDU/CSU og SPD har reelt intet alternativ til at klæbe sig til taburetterne, så længe klisteret holder.
CDU/CSU og SPD har reelt intet alternativ til at klæbe sig til taburetterne, så længe klisteret holder.

At være forbundskansler, men ikke samtidig formand for sit parti, er en umulighed. Det har forbundskansler Angela Merkel (CDU) også altid selv lagt vægt på. Og nu gør hun så alligevel netop det.

Merkel går som formand til december, men tilbyder at forblive som forbundskansler perioden ud. Og det vil reelt sige tre år mere frem til det næste ordinære forbundsdagsvalg i 2021. Hun betegnede selv sin beslutning mandag som »ein Wagnis«. Og tilføjede samtidig, at det af flere onder muligvis kan gå hen at blive det mindste onde.

Man kan sige flere ting om denne beslutning. Helt grundlæggende var det det eneste rigtige at gøre. Efter 18 år som formand og 13 år som forbundskansler er Merkels dage talte. Hun lagde ikke selv fingrene imellem dagen efter endnu et katastrofalt valg i Hessen. Både den utroligt vanskelige regeringsdannelse frem til marts i år og den måde, CDU, CSU og SPD har råbt af hinanden lige siden, har været en rendyrket katastrofe. Når vælgerne efterfølgende naturligt nok straffer CDU/CSU og SPD med tilbagegange på over ti procentpoint, skal der nyt til. Reelt ville det være mest redeligt at udskrive et nyvalg.

Men hverken CDU/CSU eller SPD har reelt et alternativ til at klæbe sig til taburetterne, så længe klistret holder. Og i mellemtiden rent faktisk at begynde at droppe de interne stridigheder og gennemføre nogle synlige reformer, som Tyskland har brug for, og som vælgerne synes om. Og allerede dér begynder det at knibe igen. På de store og afgørende emner, som optager befolkningen, kan union og SPD næppe mødes. Vi taler om klimaudfordringen, energipolitikken og sociale reformer ikke mindst. Hvis SPD skal op på hesten igen, har partiet brug for ægte socialdemokratiske indrømmelser.

Gerhard Schröders hårde arbejdsmarkedsreformer kaster fortsat deres lange skygger. Men CDU/CSU, der selv kæmper med vælgernes opbakning, har ingen som helst motivation for at give SPD indrømmelser. SPD har derfor det svære valg mellem pest og kolera. At bringe regeringen til fald senest næste sommer, hvor det i forvejen er aftalt at lave en midtvejsstatus. Eller at blive ved til 2021. Tre år i politik med kriseramte partier er umanerlig lang tid. Som Merkel selv sagde mandag, kan det gå i en begrænset periode med en kansler, der ikke er partiformand. Umiddelbart forekommer det at være mest sandsynligt, at Merkel stopper helt inden for et halvt til et helt år. Men lad os se. Merkel har det med at blive ved med at overraske.

kommentar
deling del

Skriv et svar