Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: En sejr for nærdemokratiet

De frustrerede borgere i Flensborg burde rette deres politiske vrede andre steder hen.

Flensborg Kommunes politikere har lov til at hæve eller sænke de skatter og afgifter, som falder ind under det lokale demokratis kompetencer.

Ikke nogen stor nyhed, skulle man mene. Selvfølgelig har en lovgivende forsamling ret til at agere, som den finder fornuftigt. Hvis vi vælgere er utilfredse, så består vores magt i at vælge nogle andre politikere til næste valg. Det er det, vi kalder det repræsentative demokrati, og som er grundpillen for vores samfundsindretning.

Derfor skal det hilses meget velkomment, at retten i Slesvig onsdag stadfæstede, hvordan tingene bør fungere. For ikke mindre end 14.000 grundejere i Flensborg havde skrevet under på en fællesklage mod flertalsbeslutningen i byrådet tilbage i 2016. Man kan for så vidt godt forstå de sure husejere. Hvorfor skulle lige præcis denne gruppe lægge ryg til, at Flensborg havde et stort efterslæb med at kunne tilbyde tilstrækkelig med vuggestuepladser og dertil hørende personale. Det er bestemt en smule provokerende, når politikere på én gang hæver den såkaldte «Grundsteuer B« med næsten 50 procent (fra 480 til 690 procentpoint). I hele Slesvig-Holsten er det kun Lyksborg, der har en endnu højere grundskat. Når en helt almindelig husejer i Sporskifte siden 2017 således har skullet hoste op med efterhånden 800 euro om året, så kan man bestemt godt stille spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt med så stor en engangs-stigning.

Men de frustrerede borgere burde rette deres politiske vrede andre steder hen: For virkeligheden her syd for grænsen er jo, at kommunerne reelt ikke kan skrue på ret mange knapper for at regulere deres indtægtsniveauer op eller ned. I Skandinavien kan kommunerne i langt større omfang selv vedtage deres kommunale skatteprocenter, herunder også for indkomstskat. Danske kommuner står dermed mere direkte til ansvar over for deres vælgere i forhold til, hvor mange penge, der bruges på børn, ældre og veje. I Tyskland er det anderledes. Det forklarer ikke mindst den langt lavere valgdeltagelse til lokale valg. Og det forklarer også, hvorfor vi (næsten) altid ender i retten med hinanden her syd for grænsen, når vi bliver sure på hinanden. Det er set herfra et symptom på det uperfekte tyske samfundssystem, at vi ser så mange eksempler på, at lovlige byrådsbeslutninger som her i Flensborg, udfordres af ikke færre end 14.000 af byens indbyggere. Tillid eller mistillid. En evigt tilbagevendende diskussion mellem borgere og myndigheder i dette land.

kommentar
deling del

Skriv et svar