Single Daily
af

Jørgen Møllekær

Leder: En god aften 
i Bruxelles

Vestager sidder med mere end en trumf, men får hun hevet nok stik hjem?
Jørgen Møllekær

Kan det virkelig ende med, at Margrethe Vestager går hen og bliver den første danske og den første kvindelige EU-kommissionsformand nogensinde? ­Vejen er fortsat lang og kringlet, men EU-statsledernes topmøde tirsdag aften oven på europaparlamentsvalget gjorde det i hvertfald ikke mere besværligt. Der er forskellige faktorer, der bestemt kunne pege i Vestagers retning.

Tirsdag aften holdt de forskellige statsledere helt naturligt fast i de kandidater, de i første omgang hver især skulle pege på. Tysklands Angela Merkel foreslog de konservatives spidskandidat, Manfred Weber (CSU). I søndags gik både de konservative og socialister samlet set så meget tilbage, at de to store blokke ikke længere kan afgøre det selv. Webers chancer må reelt anses for at være minimale, ikke mindst fordi Frankrigs præsident Emmanuel Macron på mødet krævede, at den næste kommissionsformand som minimum skulle have regeringserfaring. Weber har aldrig været minister.

Socialisternes hovedkandidat, hollandske Frans Timmermans, blev også pligtskyldigt foreslået af Spa­niens socialistiske præsident Sanchez. Timmermans har umiddelbart bedre chancer som tidligere hollandsk udenrigsminister fra 2012-2014. Men ligesom Weber er han også repræsentant for et parti, der er gået tilbage.

Desuden har han den klare ulempe, at alle de østeuropæiske medlemslande angiveligt skulle have et horn i siden på ham. Det næste, man skal have øje for, er, hvem der har afgørende medbestemmelse i udpegelsen af den næste kommissionsformand. Det er Ministerrådet, der formelt har initiativ-retten, men kandidaten skal godkendes af det nye EU-Parlament. Og herfra viser man nye og stærkere muskler.

Alle er enige om, at den klart øgede valgdeltagelse også må tolkes som et signal om, at parlamentet skal have reel indflydelse på vigtige afgørelser. Og parlamentet kræver entydigt, at det kun kan blive en af de officielle kandidater fra de forskellige politiske grupperinger i parlamentet, der på forhånd havde erklæret sit kandidatur. Det havde Weber, Timmermans og Vestager blandt andet. Macron opponerer og vil gerne – også selv om han betegnede Vestager og Timmermans som kvalificerede – foreslå en franskmand. Nemlig Michel Barnier, EUs Brexit-forhandler. Spillet om, hvem der gi’r sig, kommer til at vare et stykke tid. Formentlig på topmødet sidst i juni skal det endelige slag slås. Vestager sidder med mere end en trumf, men får hun hevet nok stik hjem?

kommentar
deling del

Leave a Reply